Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Salgsassistent

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Haslev
Publiceret: 09-07-2018
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Intern salgsassistent 

Vores kunde WILLBRANDT Gummiteknik A/S - som er en tysk producent af løsninger til støj- og svingningsdæmpning – har rigtig travlt. Derfor har virksomheden brug for en intern salgsassistent m/k til den danske afdeling, hvor opgaverne vil være at betjene det danske og det nordiske marked. Har du erfaring fra en tilsvarende stilling, så hører vi gerne fra dig. 

Opgaver

Du kommer til at arbejde med indkomne ordrer. Og du vil desuden blive beskæftiget med indkøb, forespørgsler og tilbud. En anden væsentlig opgave vil være henholdsvis opfølgning og færdigbehandling af førnævnte kerneopgaver. Herudover vil du skulle yde support til de kørende sælgere i Danmark og de nordiske lande. Du bliver også involveret i rammeordrer og årsaftaler, hvor forecast vil indgå som et afgørende element. Kontakten til såvel kunder, som leverandører vil også være et vigtigt arbejdsområde.

Du kommer hovedsageligt til at skulle arbejde med kunder inden for jernbaneindustrien, der står for vedligeholdelse af tog og materiel samt kunder, som køber kompensatorer i det nordiske område. Der er tale om både OEM-kunder og forhandlere. 

Kvalifikationer

  • Du har erfaring med salg af tekniske produkter.
  • Er interesseret i tekniske produkter.
  • Du kan løfte opgaven med at købe ind hos de tyske leverandører samt moderselskabet. 
  • Sprogligt behersker du dansk, engelsk og tysk på forhandlingsniveau – både verbalt og skriftligt. 
  • Dine IT-kompetencer er gode og du har således et godt kendskab til Office pakken.
  • Kendskab til Microsoft Dynamics/Navision vil være en fordel, men det er dog ikke et krav.
  • Du karakteriserer dig selv som en hold-spiller, og du har ikke problemer med at byde ind. 
  • En af dine spidskompetencer er at se muligheder, frem for begrænsninger.
  • Uddannelsesmæssigt er du i besiddelse af en kort videregående uddannelse eller lignende. 

Personlige egenskaber

Som person er du overbevisende i din kommunikation, og du foretrækker en venlig og direkte form for kommunikation. Du er god til at skabe en konstruktiv kontakt og komme på bølgelængde med kunderne. Du arbejder bedst med mange bolde i luften, og du er god til at sætte ting i gang. Dog sætter du ikke flere ting i gang, end du også har styr på dem. Du må gerne være lidt utålmodig i bestræbelserne på at opnå dine målsætninger. Du har det fint med de forandringer, der følger med i en travl hverdag. Du er god til at træffe beslutninger, og når du gør det, har du tænkt risikoen igennem. Du har en høj grad af selvdisciplin, og du har styr på de små detaljer, uden at blive for perfektionistisk. Du lægger vægt på ordentlighed i dit arbejde. Endelig har du en systematisk arbejdsfacon. 

Vi tilbyder

En attraktiv salgsassistent stilling, hvor du kommer til at handle med både små og store virksomheder i Norden. En inspirerende hverdag, hvor du vil være omgivet af gode og engagerede kolleger. En økonomisk stabil arbejdsplads. Et uformelt miljø - i en europæisk organisation med masser af dynamik - hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø er højt på dagsordenen.

Du vil blive aflønnet i forhold til dine kvalifikationer – ligesom der vil indgå en pensionsordning. For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt. WILLBRANDT er optaget af, at du som ny medarbejder kommer godt ind i virksomheden – og du vil derfor komme til at gennemgå et grundigt intro-forløb i Danmark og hos moderselskabet i Tyskland, samt hos nogle af samarbejdspartnerne.

Yderligere information

Ønsker du yderligere information om stillingen, så er du velkommen til at aflægge, www.willbrandt.dk et besøg eller kontakte erhvervscoach Jesper Dalhus hos Jemac Kommunikation ApS på mobil 2128 3409

Ansøgning

Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler samt test. Du kan søge stillingen ved at klikke på knappen, ”Ansøg”.

Ansøgningsfrist er den 15.09.2018.

Vi forbeholder os dog ret til at afkorte processen, hvis den rette mand eller kvinde dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Vær opmærksom på, at alle ansøgere bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse i forbindelse med ansøgningsprocessen. Når du søger jobbet, giver du samtidig tilladelse til, at vi må dele dine data med WILLBRANDT Gummiteknik A/S

Om virksomheden

WILLBRANDT Gummiteknik er din specialist inden for gummi og polyuretan samt beslægtede elastomerer, som silikone og plast. Firmaet er anerkendt som en kompetent problemløser og alsidig leverandør med stort teknisk knowhow samt netværk, som gør os i stand til at løse vores kunders krav og opfylde deres ønsker.

WILLBRANDT Gummiteknik A/S er 100% ejet af WILLBRANDT KG i Hamborg, som blev grundlagt i 1892. Familieejet af Per-Olof Arndt. WILLBRANDT i Danmark blev grundlagt i 1994, og har i 

dag 12 højtkvalificerede og motiverede medarbejdere. Firmaet er certificeret iht. ISO 9001 og 14001 samt andre produkt- og branchespecifikke standarder f.eks. Sellihca.


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)