Stærk sælger søges til en af markedets førende virksomheder
Vores kunde som er markedets førende inden for sin branche, oplever stor efterspørgsel på sine kvalitetsprodukter som henvender til tekniske virksomheder, og af samme grund har virksomheden brug for en dygtig sælger til opsøgende salg på BTB markedet.
Der kan være flere indgange til denne stilling. Du kan enten være i besiddelse af tre til fem års erfaring med opsøgende salg den professionelle bruger - og har således dokumenteret, at du kan skabe resultater. Ellers kan du være uddannet håndværker inden for den sorte branche, og have et stort ønske om at komme ud at køre på landevejen med en professionel organisation i ryggen.
Opgaver
- Opsøgende salg hos såvel nye, som etablerede kunder – dog vil fokus være på erhvervelse af nye kunder.
- Du kommer selv til at skulle booke dine kundemøder.
- En væsentlige opgave vil være etablering af tætte relationer til dine kunder.
- Du vil derfor både skulle planlægge dine kundebesøg og efterfølgende følge op på samme.
- Herudover vil der være forskellige andre former for salgsfremmende aktiviteter.
- Du kommer til at skulle foretage ajourføring i virksomhedens CRM-system.
- Deltagelse i henholdsvis salgsmøder, efteruddannelse, messebesøg og lignende, når et sådant behov opstår.
Kvalifikationer
- Du trives med at opsøge potentielt nye kunder.
- Tre til fem års salgserfaring med B2B salg fra et tilsvarende stilling, hvor du har skabt resultater.
- Du kan også være uddannet håndværker med stor lyst til at køre på landevejen som sælger.
- Erfaring med salg til kunder i enten håndværks eller industri branchen vil være en fordel, men er dog ikke et krav.
- Din bopæl er centralt i distriktet som i dette tilfælde er Syd Danmark.
- Du skal kunne begå dig på alle niveauer i kundernes organisationer.
- Uddannelsesmæssigt er du enten handelsuddannet eller håndværker.
- Desuden er du god til at tænke i muligheder, frem for begrænsninger.
- Du er helt på det rene med, at det gode købmandskab er afgørende - både for sælger og kunde.
- Office pakken er din hjemmebane.
- Du behersker engelsk i henholdsvis skrift og tale på forhandlingsniveau, og hvis du har kendskab til tysk, vil det være en yderligere fordel.
Personlige egenskaber
Som person er du resultatorienteret, konkurrenceminded, og du foretrækker en direkte form for kommunikation. Du er god til at træffe beslutninger, og når først du har sat dig noget i hovedet, så er du så viljestærk, at du får det realiseret - også selv om der undervejs opstår modstand.
Når du taler med dine kunder, så er du i stand til at anvende både charme og indlevelse - og du er i besiddelse af en overbevisende facon. Du er venlig og god til at komme på ”bølgelængde” med dine kunder. Du kommer af og til med interessante ideer, som kan medvirke til at øge salget.
Du har det ”drive” som der skal til med henblik på, at du kan få skabt en tilfredsstillende pipeline. Endelig er du lidt utålmodig efter at opnå dine resultater.
Vi tilbyder
En attraktiv salgsstilling i en professionel og vækstorienteret virksomhed, hvor du har stor mulighed for at påvirke din egen hverdag. Dygtige og engagerede salgskolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.
Danmarks bedste salgsuddannelse og en arbejdsplads, hvor godt arbejdsmiljø og trivsel ikke bare er noget der tales om. En nærværende chef, hvis højeste ønske er, at du lykkes som sælger og som er klar med såvel opbakning, som coaching.
Et uformelt arbejdsmiljø og en organisation, som er en del af en større global virksomhed. Der er således masser af hjælp at få for at få salget til at lykkes. Hos os er salg en disciplin, der er blevet finpudset gennem de sidste 50 år. Af samme grund ved vi, hvad der virker og vi lærer gerne fra os.
En konkurrencedygtig aflønning indeholdende henholdsvis en fast løn og en attraktiv provision, med gode muligheder for at påvirke din indtjening. Pensionsordning inklusive en sundhedsforsikring, mobiltelefon, iPad, firmabil samt gode personaleforhold.
For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt.
Yderligere information
Virksomheden ønsker at være anonym af forskellige årsager og ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til ringe til erhvervscoach Jesper Dalhus hos Jemac kommunikation ApS på mobil 21283409
Ansøgning
Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler samt test. Du kan søge stillingen ved at klikke på knappen, ”Ansøg”.
Vi forbeholder os dog retten til at korte processen, såfrem den rette kandidat dukker up, så skynd dig at sende din ansøgning.
Vær opmærksom på, at alle ansøgere bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse i forbindelse med ansøgningsprocessen.
Om virksomheden
Virksomheden ønsker som sagt at være anonym, i første omgang.