Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Teknisk sælger søges

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted I distriktet som er Danmark
Publiceret: 05-02-2018
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Teknisk sælger søges til en af markedets førende virksomheder

Vores kunde WILLBRANDT Gummiteknik A/S - som er en tysk producent af løsninger til støj- og svingningsdæmpning – har masser at lave. Af samme grund søger virksomheden en teknisk sælger til den danske afdeling, hvor opgaven vil være at betjene det danske marked.

Opgaver

  • Du vil komme til at besøge vore kunder i hele Danmark, såvel etablerede, som potentielle kunder. Dog vil vægten ligge på kunder, som virksomheden i forvejen har et samarbejde med. Kunderne er typisk maskinproducerende virksomheder, militær- og marineindustrien samt transport- og håndteringsbranchen f.eks. inden for vindtransport.
  • Du kommer til at være en afgørende samarbejdspartner for teknikerne og indkøberne på et område, hvor mange af kunderne er eksportvirksomheder.
  • En væsentlig opgave vil være salg af svingnings- og chokdæmpere, slanger, tætninger og gummiprodukter til dæmpning af og optagelse af svingninger.
  • Endelig deltager du løbende i produkttræning og salgsfremmende aktiviteter – hvor du eksempelvis vil være tilstede på messer.  

Kvalifikationer

  • Du har erfaring med teknisk salg, løsninger og koncepter.
  • Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til en af de førnævnte brancher.
  • Din baggrund må rigtig gerne være af håndværksmæssig karakter gerne kombineret med en handelsuddannelse. Teknik er selvfølgelig et område, som du har interesse og forståelse for.
  • Hvis du har en overbygning som enten maskinmester, produktions-teknolog, maskintekniker eller lignende, vil dette naturligvis være en væsentlig fordel – det er dog ikke et krav.
  • Du har erfaring med og ønsker at anvende CRM systemer.
  • Office pakken er din hjemmebane, og du har generelt flair for IT.
  • Sprogmæssigt er du flydende på dansk - både skriftligt og mundtligt. Koncernsproget er engelsk, hvilket du mestrer på forhandlingsniveau, såvel mundtligt som skriftligt. Moderselskabet er som nævnt tysk, og det vil af samme grund være en stor fordel, hvis du behersker tysk på højt niveau.
  • Du må gerne være bosiddende på Fyn eller Sjælland, men dette er ikke afgørende. Det er vigtigt, at du er en teamplayer, hvilket vil styrke din mulighed for at blive en del af teamet.

Personlige egenskaber

Som person har du en stærk selvværdsfølelse, og du foretrækker en direkte form for kommunikation. Du er drevet af at skabe resultater, og du er konkurrenceminded af natur. Du er desuden god til at træffe beslutninger, og når du gør det, har du vurderet risikoen. Du er overbevisende i din salgsstil på en venlig måde, og du er god til at skabe kontakt og komme på bølgelængde med andre mennesker. Du har et godt drive, og har det bedst med at have mange ”bolde” i luften og du er lidt utålmodig i bestræbelserne på at opnå dine resultater. Du lægger vægt på kvalitet og ordentlighed i dit arbejde, og du har en logisk og systematisk arbejdsform. Du arbejder fint under de regler, som der er i organisationen – dog uden at blive for perfektionistisk. 

Vi tilbyder

En attraktiv salgsstilling, hvor du kommer til at handle med nogle af Danmarks største virksomheder. En inspirerende hverdag, hvor du vil være omgivet af gode og engagerede kolleger. En økonomiske stabil arbejdsplads. Et uformelt miljø - i en europæisk organisation med masser af dynamik - hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø er højt på dagsordenen.

Løn iht. til kvalifikationer, pensionsordning samt bilordning.

For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt og på sigt, vil der være mulighed for at avancere. WILLBRANDT er optaget af, at du som ny medarbejder kommer godt ind i virksomheden – og du vil derfor komme til at gennemgå et grundigt intro-forløb i Danmark og hos moderselskabet i Tyskland, samt hos nogle af samarbejdspartnerne.

Yderligere information

Ønsker du yderligere information om stillingen, så er du velkommen til at aflægge www.willbrandt.dk et besøg eller kontakte erhvervscoach Jesper Dalhus hos Jemac Kommunikation ApS på mobil 2128 3409

Ansøgning

Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler samt test. Du kan søge stillingen ved at klikke på knappen, ”Ansøg”.

Ansøgningsfrist er den 05. April, 2018.

Vi forbeholder os dog ret til at afkorte processen, hvis den rette mand eller kvinde dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Vær opmærksom på, at alle ansøgere bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Om virksomheden

WILLBRANDT Gummiteknik er din specialist inden for gummi og polyuretan samt beslægtede elastomerer, som silikone og plast. Firmaet er anerkendt som en kompetent problemløser og alsidig leverandør med stort teknisk knowhow samt netværk, som gør os i stand til at løse vores kunders krav og opfylde deres ønsker.

Om WILLBRANDT Gummiteknik A/S:

100% ejet af WILLBRANDT KG i Hamborg, som blev grundlagt i 1892. Familieejet af Per-Olof Arndt. WILLBRANDT i Danmark blev grundlagt i 1994, og har idag 14 højtkvalificerede og motiverede medarbejdere. Firmaet er certificeret iht. ISO 9001 og 14001 samt andre produkt- og branchespecifikke standarder f.eks. Sellihca.


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)