Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Stærk sælger søges

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Hele landet - mest Fyn/ Sjælland
Publiceret: 28-02-2018
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Stærk sælger søges til virksomhed i vækst på Fyn

Vores kunde Fyns Hvidevare Levering har masser at lave, og modtager hele tiden nye opgaver over hele landet.  I den forbindelse søger virksomheden en stærk sælger, som for alvor kan gøre en forskel. Hvis du har det helt rigtige netværk af beslutningstagere og er i besiddelse af tre til fem års erfaring, så er du velkommen til at lægge billet ind på stillingen.

Opgaver

  • Du vil komme til at stå for en stor del af Fyns Hvidevare Leverings opsøgende salg i hele Danmark - som typisk er private boligudlejere, kommuner, entreprenører, el-installatører og køkkenfirmaer, boligforeninger.
  • Pleje af eksisterende kunder i takt med, at distriktet opbygges.
  • Vægten vil lægge på erhvervelse af nye kunder, og du skal således trives med opsøgende salg.
  • Du kommer til at deltage i forskellige former for netværks-arrangementer.
  • Desuden vil du skulle deltage i andre typer salgsfremmende aktiviteter – eksempelvis tilstedeværelse på messer.
  • Du vil også skulle ajourføre i virksomhedens CRM system.

Kvalifikationer

  • Tre til fem års erfaring med opsøgende salg på B2B markedet.
  • Du trives med at opsøge potentielle nye kunder.
  • Gode resultater kan dokumenteres.
  • Besiddelse af et godt netværk, som kan bruges i bestræbelserne på at opnå de ønskede resultater.
  • Erfaring med salg til førnævnte kundegrupper vil være en fordel, men er ikke et krav.
  • Du er handelsuddannet eller tilsvarende – dog er det væsentligste, at du er en dygtig sælger.
  • Din bopæl er på Fyn eller Sjælland, hvilket dog ikke er afgørende.
  • Du skal kunne begå dig på alle niveauer i kundernes organisationer.
  • Desuden er du god til at tænke i muligheder, frem for begrænsninger.
  • Office pakken er din hjemmebane.
  • Du behersker engelsk i henholdsvis skrift og tale på forhandlingsniveau.

Personlige egenskaber

Som person er du konkurrenceminded og resultatorienteret. Og du foretrækker en direkte form for kommunikation. Du tror på dig selv, og har en god gennemslagskraft. Og du er god til at træffe beslutninger. Du anvender charme og indlevelse i dit salg, og er god til at skabe relationer til dine kunder. Du kommer løbende med nye ideer som kan fremme salget, og du er både positiv og optimistisk. Og du er god til at motivere andre til handling. Det er helt naturligt for dig at skabe forretning via dit netværk. Du er en smule utålmodig med henblik på at opnå dine resultater, og du foretrækker at arbejde med mange bolde i luften ad gangen. Du kan udfordre reglerne, når du ser en mulighed for at skabe forretning.

Vi tilbyder

En attraktiv salgsstilling, hvor du har stor mulighed for at påvirke din egen hverdag. Gode og engagerede kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen. En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø er højt på dagsordenen. Et uformelt arbejdsmiljø og en flad organisation.

En konkurrencedygtig aflønning indeholdende henholdsvis en fast løn og en attraktiv provision - uden et øvre loft. Pensionsordning, sundhedsforsikring, mobiltelefon, en bærbar PC og firmabil.

For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt og på sigt vil der være mulighed for at avancere i virksomheden, når der er vist resultater.

Yderligere information

Ønsker du yderligere information om stillingen, så er du velkommen til at aflægge vores hjemmeside et besøg www.fhl.as eller ringe til direktør Rune Bakke Ahlf på telefon 5051 5959

Ansøgning

Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler samt test. Du kan søge stillingen ved at klikke på knappen, ”Ansøg”.

Ansøgningsfrist er mandag den 24.maj. 2018.

Vi forbeholder os dog ret til at afkorte processen, hvis den rette mand eller kvinde dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Vær opmærksom på, at alle ansøgere bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Om virksomheden

Fyns Hvidevare Levering ApS består af et hold på 17 dygtige og kvalitetsbevidste medarbejdere, som brænder for at yde den bedst mulige service, for enhver kunde. Trods vores navn, sælger vi hvidevarer en gros, til B2B-kunder i hele landet, og har stor erfaring med bl.a. projektsalg, salg og serviceydelser til entreprenører, installatører og detail. Samt som fast samarbejdspartner for private og offentlige boligselskaber og foreninger.


Vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde dig og din virksomhed.
Vi er stolte af vores erhverv, og yder gerne en ekstra indsats for dig, og din slutforbruger.
Vi er
flere gange Gazellevirksomhed, og den udvikling vidner om vores drive og engagement for vores opgaver, og lysten til at udvikle os og vores forretning. 

Vi brænder for vores erhverv, og sætter en ære i at levere den bedste service. 

 


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)