Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingsleder

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Odense
Publiceret: 19-05-2017
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Afdelingsleder til Titech Electric A/S i Odense

Vores afdeling i Odense har - på grund af organisatoriske ændringer og stor travlhed - brug for en ny afdelingsleder. Trives du i en vækstorienteret virksomhed? Har du en el-teknisk baggrund? Og har du flair for produktion?

Hvis du kan svare ja hertil, så er du måske Titech Electric A/S’ nye afdelingsleder i Odense. Vi søger en person med denne profil til vores projektkontor og produktion i den fynske hovedstad. Titech Electric A/S er en af Danmarks førende el-tavleproducenter, og der er derfor tale om en yderst attraktiv stilling, hvor dine ledelsesmæssige evner - og din tekniske indsigt - vil komme i anvendelse hver eneste dag.

 

Opgaver

Du vil komme til at stå for ledelsen af henholdsvis 12 projektansvarlige og en produktionsleder - samt 30 produktionsmedarbejdere. Herudover vil du være ansvarlig for både planlægning og opfølgning på produktionsdokumentation, så der bliver leveret til aftalt tid.

Du deltager desuden i optimering af produktionen – og kommer med input til samme. Der vil også være administrative opgaver, eksempelvis indkøb ad hoc og rapportering.

En anden væsentlig opgave vil være deltagelse i at få indført nye systemer, hvor digitalisering vil være kernen. Du vil også skulle deltage i opsætning af KPI’er – samt sikring af, at målene bliver indfriet.

Endelig bliver du en afgørende faktor i fastholdelse af høj kvalitet samt en aktiv aktør i implementeringen af LEAN. Du refererer til den administrerende direktør, som primært opholder sig i Odense-afdelingen - du bliver således en del af ledergruppen.

 

Kvalifikationer

  • Du har ledelseserfaring fra en lignende funktion.
  • Motivation er en kernekompetence – og du ved derfor, hvordan du får dit team med dig.
  • Din baggrund er el-teknisk, og det er en fordel, hvis du har en relevant overbygning på din uddannelse.
  • Du har erfaring fra en produktionsvirksomhed.
  • Dine IT-egenskaber er gode – og du har en naturlig interesse for digitalisering.
  • Desuden vil kendskab til Navision på brugerniveau være en fordel.

 

Personlige egenskaber

  • Du er udadvendt i din kommunikationsform samtidig med at du trives med at arbejde selvstændigt
  • Du er energisk og eksekverende i din adfærd og ledelsesform
  • Du er hurtig til at analysere en situation og få skabt overblik
  • Du er innovativ og beslutsom - ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du er empatisk og målrettet
  • Du er ambitiøs og samvittighedsfuld
  • Du har en åben, venlig og engagerende adfærdsform
  • Du har en struktureret og metodisk arbejdsform

 

Vi tilbyder

En attraktiv lederstilling i en vækstorienteret virksomhed med forskellige kontaktflader. Stillingen indeholder gode muligheder for at gøre karriere. Et både godt og resultatorienteret miljø, hvor den enkelte medarbejders trivsel vægtes højt.

Et team af engagerede og veluddannede kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen. Og en lønpakke, som svarer til stillingens karakter.

Korte beslutningsveje, hvor ledelsen er kendetegnet ved at være visionær og løsningsorienteret. En selvstændig og ansvarsfuld stilling – med frihed under ansvar. For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder såvel fagligt, som personligt.

 

Mere information

Ønsker du yderligere information om stillingen, så er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Ulrik Juul på telefonnr.: 6396 6565. Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside www.titech.dk

 

Ansøgning

Jemac Kommunikation er konsulent på denne opgave – Upload din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem. Klik på ”ansøg”

Vær venligst opmærksom på, at alle ansøgere bliver bedt om at lave en kort adfærdsanalyse i forbindelse med ansøgningsprocessen. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Ansøgningsfrist er den 12.juni 2017

Vi forbeholder os dog retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)