Overmontør søges til el-afdelingen i en større succesrig virksomhed i Odense
Har du el-erfaring og mod på ledelse? Og sætter du pris på at levere et godt stykke arbejde? Er du dagligt klar til at blive udfordret på din faglighed? Hvis det er tilfældet, kan du komme til at gøre en forskel i dette drømmejob, som vi har slået op på vegne af vores kunde, Hauge Gruppen.
Opgaver
Du kommer til at stå for henholdsvis styring og ledelse af forskellige projekter og entrepriser. Og som overmontør står du for den daglige ledelse af vore timelønnede medarbejdere på byggepladsen.
En anden væsentlig opgave vil være kalkulation af tilbud samt forhandling med den enkelte bygherre. Du deltager i byggemøder, hvor du er i tæt dialog med den aktuelle bygherre og de tilknyttede håndværkere.
Du står desuden for afklaring af projekter i deres opstartsfase. Endelig er du garant for at kvalitetssikre egne projekter i samarbejde med ledelsen på byggepladsen.
Kvalifikationer
- Du er uddannet elektriker – og har erfaring med opgaver som overmontør.
- Du har en overbygning, som enten el-installatør, maskinmester, el-ingeniør, el-tekniker eller lignende.
- Indgående kendskab til el-projekter af forskellig størrelse.
- Et skarpt fokus på såvel det økonomiske, som det ledelsesmæssige aspekt.
- Du er en god kommunikator – mundtligt og skriftligt.
- Du er en erfaren bruger af IT og er fortrolig med brug af Office-pakken.
- Sprogligt behersker du dansk på modermålsniveau – mundtligt og skriftligt.
Personlige egenskaber
Som person er du handlekraftig og resultatorienteret. Og du er både målbevidst og selvstartende. Du foretrækker en ligefrem for kommunikation, og du er strategisk bevidst. Når du træffer beslutninger, har du vurderet risikoen, og du har en grad af perfektionisme indbygget. Du er god til at finde fejl, og du lægger vægt på kvalitet i dit arbejde. Du har den tålmodighed, som der skal til for at føre et projekt til sin afslutning. Endelig er du god til at koncentrere dig om dine opgaver, og du opfattes som en god lytter.
Vi tilbyder
En afvekslende stilling i en vækstende virksomhed med et godt omdømme. Et veluddannet team, som glæder sig til at byde dig velkommen. Du kommer ind i en virksomhed, hvor du har god mulighed for at udvikle dig - både personligt og fagligt. Og du får således mulighed for at tage relevante efteruddannelseskurser.
Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der til tider er travlt. Og hvor du får indflydelse på virksomhedens resultater og udvikling.
En konkurrencedygtig lønpakke, som er i overensstemmelse med de krav, der bliver stillet i forbindelse med stillingen.
Mere information
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside www.haugegruppen.dk - ellers kontakte teknisk direktør Jesper Karlsen på mobil 2425 6093.
Ansøgning
Jemac Kommunikation er konsulent på denne opgave og står for de indledende samtaler og test. Ansøgningsfrist: Den 31. maj 2017 – Vi forbeholder os dog retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning. Du kan søge jobbet ved at klikke på knappen, ”Ansøg”. Mærk venligst din ansøgning, ”Overmontør”.
Om Hauge gruppen:
Hauge Gruppen har mere end 145 ansatte, der fordeler sig over følgende afdelinger: Hauge Installation, Hauge Stål og Hygind Smedie.
Samtlige afdelinger drives fra Bladstrupvej nord for Odense, hvor du finder vores administration, lager, tegnestue og mere end 4.000 m2 værksted. Sidstnævnte afdeling, Hygind Smedie, ligger i Sibirien på Vestfyn.
Værkstedets størrelse gør os i stand til at løse store, komplicerede opgaver inden for stål. På tegnestuen arbejder vores garvede tegnere og konstruktører i tidens bedste programmer.