Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Salgskonsulent

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Odense
Publiceret: 07-12-2016
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Vi skal bruge endnu en skarp salgskonsulent

Frie Funktionærer udvider sit korps af stærke salgskonsulenter. Vi har forrygende travlt og har derfor brug for endnu en salgskonsulent med gennemslagskraft til vores hovedkontor i Odense. Du kan således blive en del af Frie Funktionærers succesrige salgsteam. Og er du skarp til salg på messer, telefon og andet opsøgende salg, så hører vi meget gerne fra dig.

 

Opgaver

Du skal kontakte kommende medlemmer af Frie Funktionærer, som har udtrykt ønske om at blive kontaktet telefonisk. Der er ikke tale om kold kanvas salg, tværtimod. Vi søger derfor en erfaren sælger, der trives med en konkurrencedygtig fast løn.

I samarbejde med dit team deltager du aktivt i diverse opsøgende salgsaktiviteter, såsom messer, besøg på handelsskoler, konferencer og andre netværksaktiviteter.

Hos Frie Funktionærer samler vi på tilfredse medlemmer. Medlemmer som har lyst til at være hos os i lang tid. Derfor er det vigtigt for os, at vores medlemmer har præcis det medlemskab, der passer til deres behov. Det betyder, at en central del af din opgave er evnen til at sætte dig i de enkelte medlemmers sted – og tilbyde netop det medlemskab, som det enkelte medlem har brug for.

 

Kvalifikationer

  • En af dine spidskompetencer er salg over telefonen.
  • Det samme er tilfældet med salg på messer og andre netværksaktiviteter.
  • Du er en udpræget holdspiller.
  • Humor og forståelse for værdien af et positivt arbejdsklima.
  • Du er en rutineret bruger af Office-pakken og ser IT som en naturlig del af din hverdag.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med tilsvarende opgaver. Det vigtigste er dog, at du har salg i dit DNA.

 

Personlige egenskaber

Som person er du drevet af at skabe resultater, og du er både konkurrenceminded og målbevidst i dit salg. Du har det fint med at træffe beslutninger. Du tænder på udfordringer og er klar til, på en positiv facon, at tage aktion, så du når dine mål. Du er strategisk tænkende og har en høj grad af empati. Du formår at bruge din charme, og du laver dit salg på en venlig måde, hvor du er i stand til at komme på bølgelængde med dine kunder. Når du først sætter dig noget i hovedet – så har du tålmodigheden og vedholdenheden til at føre opgaven til afslutning.

 

Vi tilbyder

En spændende og udviklende salgsstilling på 37 timer - inklusive frokost - i et travlt og uformelt arbejdsmiljø. Arbejdstiden ligger normalt i tidsrummet kl. 8.30 – 16.30. Der vil forekomme arbejde i weekender og i aftentimer i forbindelse med messer, konferencer og andre aktiviteter, hvor du er ude af huset. Du bliver en del af et aktivt salgsteam på seks medarbejdere, som arbejder med salg af medlemskaber.

Vi holder til i det centrale Odense - tæt på banegården – hvor vi har nogle hyggelige kontorer og en dejlig kantine. Vi har attraktive personalegoder – eksempelvis 12 årlige feriefridage, og en fast månedsløn. Vi vægter kompetenceudvikling af vores medarbejdere særdeles højt.

 

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside, www.f-f.dk eller kontakte afdelingsleder Karina Elvison Bjørn på telefon 63 13 86 52.

 

Ansøgning

Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent, og vil stå for de indledende samtaler og test. Mærk venligst din ansøgning “Salgskonsulent Frie Funktionærer”. Ansøgningsfrist er den 30. januar 2017. Vi forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.

 

Om virksomheden

Frie Funktionærer er en moderne, demokratisk lønmodtagerorganisation med fokus på dig og dine behov som funktionær. Vi tilbyder en fri fagforening, en billig a-kasse og en Fri Lønforsikring – skræddersyet til netop din situation og økonomi. Vi yder personlig rådgivning om dit job – og hjælper dig til et nyt, hvis du bliver ledig. Vi er uafhængige af partipolitik og religion – vi er til for dig. Vi er i alt ca. 85 ansatte i organisationen. Læs mere på www.f-f.dk

 

 


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)