Tilbudsansvarlig med grønne ambitioner søges til større arkitekt- og ingeniør-virksomhed
Vores kunde, AI Arkitekter & Ingeniører A/S oplever et højt aktivitetsniveau, og derfor søger vi endnu en dygtig kollega til vores tilbudsafdeling, som kan formulere AI´s grønne løsninger til bæredygtigt byggeri.
Hvis du kunne tænke dig et spændende job, hvor du kan udvikle dit talent i en varieret hverdag med ansvar for at drive tilbudsprocessen, og samtidig sætte dit tydelige aftryk indenfor nybyggeri og renovering, så har du chancen her.
Du kommer enten med erfaring fra en tilsvarende rolle fra en tegnestue, eller bygherre, eller fra en rolle inden for kommunikation og du kan med dine stærke formidlingsevner omsætter komplekse byggeprojekter til vedkommende tilbud.
Opgaver
- Tilbudsansvarlig for større sager
- Ansvar for koordinering af prækvalifikationsmateriale og tilbud i offentlige og private udbud
- Planlægning af selve udbudsprocessen inkl. opfølgning og deadlines
- Sammensætning af projektteams sammen med den forretningsansvarlige
- Gennemskrivning af referencerne samt CV’er og sikre et gennemgående fokus på en bæredygtig agenda
- Løbende referencetjek og kontakt til fotograf
- Sikre at den grafiske linje overholdes i udbudsmaterialet
- Skrive fængende tilbud til vores kunder
- Afholde koordineringsmøder på tværs af fagligheder for at højne kvaliteten på vores tilbud
- Kvalitetssikring af tilbud
- Opfølgning på tilbud
Kvalifikationer
- Der er flere indgange til dette job, enten har du har en uddannelse inden for kommunikation ellers kan du være uddannet som bygningskonstruktør, arkitekt eller bygningsdesigner.
- Du har 3-5 års erfaring med planlægning og optimering af tilbudsprocesser, hvor du har arbejdet med større tilbud i byggebranchen
- Du er stærk i din kommunikation og formår at få andre med dig
- Når det kommer til din skriftlige formuleringsevne, er du på hjemmebane og skriver, så det er forståeligt og værdiskabende for modtageren
- Dine koordineringsevner er stærke, og du staver perfekt
- Du arbejder godt, både selvstændigt og i teams
- Du lægger vægt på det gode købmandskab
- Du er god til at tænke i muligheder fremfor begrænsninger
- Villig til at lære og udvikle dig
- Office-pakken er din hjemmebane, meget gerne kendskab til Adobe InDesign, og generelt er dit it-kendskab på et højt niveau
- Sprog: Dansk på modermålsniveau, både mundtligt og skriftligt. Engelsk på forhandlingsniveau, både i skrift og tale
- Bopæl i naturlig køreafstand til virksomheden, som ligger i København
Personlige egenskaber
Som person er du udadvendt – og god til at skabe gode relationer til andre mennesker. Du er god til at motivere andre mennesker, så de har lyst til at gå med på dine banebrydende ideer. Du er overbevisende i din kommunikation, og du foretrækker en direkte, men venlig stil.
Du er god til at træffe beslutninger, og når du gør det, har du tænkt risikoen ind. Du tror på dig selv, og du udviser en god portion selvsikkerhed.
Du har det bedst, i en travl hverdag, hvor du har mange bolde i luften, og du må gerne være lidt utålmodig for at nå dine mål. Du sætter dog ikke så meget i gang, at det går ud over kvaliteten.
Du arbejder struktureret og lægger vægt på kvalitet i dit arbejde, dog uden at du bliver for perfektionistisk.
Vi tilbyder
En særdeles attraktiv og udviklende stilling i en vækstorienteret arkitekt- og ingeniørvirksomhed, hvor du kan være med til at skubbe virksomheden i en spændende retning.
Du bliver en central del af et tværfagligt team med en visionær og tilstedeværende ledelse, der løser opgaver primært i København og Syddanmark.
Du har gode muligheder for at blive udfordret på din kreativitet, og du kan være med i nye spændende projekter.
Du vil blive modtaget af et veluddannet og tværfagligt team, som glæder sig til at byde dig velkommen.
Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer.
AI Arkitekter & Ingeniører går op i, at medarbejderne trives på jobbet, og der er bl.a. mulighed for studieture i ind- og udland, ligesom du også kan deltage i forskellige sociale aktiviteter.
Virksomheden har også en aktiv personaleforening, som løbende afholder interessante arrangementer.
Der er derfor særdeles gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Grete Buhl på telefon +45 2147 0087 eller besøge virksomhedens hjemmeside www.ai.dk
JEMAC ApS er tilknyttet som konsulent på denne opgave og står for de indledende samtaler og test.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 5. juni 2021.
Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå på knappen ”ansøg” på linket i annoncen.
Læs mere om vores privatlivspolitik her
Om virksomheden
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv. Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.
Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end en vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartner.