Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Teknisk salgskonsulent

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Vissenbjerg på Fyn/ Danmark
Publiceret: 17-01-2020
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Teknisk salgskonsulent

Vores kunde SurfaceTechnic ApS, som er en professionel totalleverandør af udstyr til moderne overfladebehandling, oplever stor vækst og søger i den forbindelse en teknisk salgskonsulent. 

Opgaver 

  • Opsøgende salg til industrikunder og virksomheder inden for overfladebehandling i hele landet
  • Pleje af eksisterende kunder
  • Mersalg
  • Der vil både være nysalg og pleje af eksisterende kunder med fokus på nysalget 
  • Indtastning i CRM 
  • Deltage i messer og andre salgsfremmende aktiviteter
  • Efterhånden som du kommer ind i produkterne, skal du også være indstillet på at lave projektsalg
  • Lejlighedsvis deltage på leverandørbesøg i udlandet 

Kvalifikationer

  • Du har bevist dit værd som kørende sælger, og du er overbevist om, at du er i stand til at skabe resultater
  • Du kan enten have en kommerciel baggrund eller en baggrund som håndværker
  • Du har minimum 3-5 års erfaring som kørende sælger, og du har skabt dig selv et godt netværk
  • Det er vigtigt, at du har teknisk flair og interesse
  • Det er naturligvis en fordel, hvis du har kendskab til overfladebehandling/auto-/industrilakering eller beslægtede brancher 
  • Du har nemt ved at skabe win-win situationer ude hos kunderne 
  • Sprog: Dansk i tale og på skrift på modermålsniveau og engelsk på forretningsniveau. Kan du tysk på samtaleniveau, vil det være en ekstra fordel, men ikke et krav
  • IT: Office-pakken er din hjemmebane, og du ser CRM-systemer som en fordel for dig i dit salg 
  • Bopæl: Fyn/trekantområdet

Personlige egenskaber

Som person er du konkurrenceminded og målbevidst, og du når dine resultater, også selvom der er modstand. Du kommer med banebrydende ideer, som kan fremme salget, og du er sikker på dig selv. Du er i stand til at skabe langvarige relationer til dine kunder, og du er overbevisende i din kommunikation. Du foretrækker en venlig form for kommunikation – og du bruger din charme i dit salg. 

Du har det bedst med en fyldt pipeline, og du kan godt lide at sætte ting i gang. Du sætter dog ikke mere i gang, end du kan nå at følge dine sager til dørs. Du sætter pris på en varieret hverdag med daglige forandringer. Der er styr på dine ting, og du er god til at få ”enderne bundet sammen” – og du har øje for detaljen. 

Vi tilbyder

En spændende sælgerstilling med frihed under ansvar. Gode, engagerede kolleger i et uformelt miljø i en mindre virksomhed med store ambitioner. En nærværende ledelse som vil gøre sit yderste for at hjælpe dig, så du når dine mål.

Konkurrencedygtig lønpakke som forhandles ud fra dine kvalifikationer og bilordning. Udover dette er der bærbar computer, telefon mm.  En virksomhed som går op i, at medarbejderne trives, og der er gode muligheder for videreudvikling for den rette person, både fagligt og personligt.

Du arbejder ud fra egen bopæl, som ligger centralt i distriktet og referer i det daglige til direktøren, som også er aktiv i salget. Det forventes, at du jævnligt kommer i virksomheden i forbindelse med sparring omkring kunder og udvikling.

For den rette person, er der mulighed for at blive medejer af virksomheden på sigt. 

Yderligere information 

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at aflægge SurfaceTechnic ApS et visit på www.surfacetechnic.dk– ellers er du velkommen til at give direktør Keld Thomassen et kald på (+45) 4038 3838.

Ansøgning 

Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler og test. Send venligst din ansøgning og CV snarest ved at klikke på, ”Ansøg”. Mærk din ansøgning, ”Teknisk salgskonsulent”

Ansøgningsfrist er den. 16. Apri 2020

Vi forbeholder os dog retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Når du søger stillingen, accepterer du samtidig, at vi må dele dine data med SurfaceTechnic ApS, og du skal være opmærksom på, at i forbindelse med jobsøgningsprocessen, bliver du bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse.  

Vær venligst opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger på e-mail. 

Du skal derfor anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå på knappen ”ansøg” nedenfor. 

Vi opfordrer til, at du som kandidat ikke angiver flere personoplysninger, end nødvendigt, i din ansøgning, herunder følsomme oplysninger f.eks. etnisk oprindelse, politisk, eller religiøs overbevisning, helbredsoplysninger mv., ligesom eksamensbeviser, CV og andre dokumenter ikke må indeholde oplysninger om CPR-nummer eller oplysninger om strafbare forhold. 

Vi anmoder kun om gyldig straffeattest til de stillinger, hvor det er påkrævet, som følge af sikkerheds- eller lovmæssige krav. 

Om virksomheden

SurfaceTechnic ApS er en professionel totalleverandør af udstyr til moderne overfladebehandling. Virksomheden blev startet i 2015 af direktør Keld Thomassen. Med mere end 30 års erfaring i overfladebranchen, havde han ikke forestillet sig, at virksomheden ville vokse med den hastighed, som den gør i dag.

Det startede med kontor hjemme på 1.-salen og et udgangspunkt i, at det kun skulle være ham selv, der kørte rundt og rådgav, servicerede og solgte nogle få reservedele. Det blev til 3 lokationer med kontor, lagerhotel og værksted i Odense, før beslutningen om at flytte det hele sammen i en nyerhvervet ejendom i industrikvarteret på Højmarken i Vissenbjerg.

Vores produktprogram er med tiden blevet udvidet og omfatter slyngrensere, tørreovne – også med infrarød tørring – sandblæsningsanlæg, våd- og pulverlakeringskabiner, metalliserings-, affedtnings- og fosfateringsanlæg samt alle tilhørende reservedele, blæsemidler og personlige værnemidler. Ligeledes er der en stor afdeling med filtre, ventilation og udstyr til autolakering. Vi er ikke låst fast i standardiserede løsninger, men kan designe og tilpasse udstyr til individuelle behov.

Vores velkvalificerede serviceafdeling udfører service- og reparationsopgaver i hele Danmark samt Sydsverige og Nordtyskland. 

SurfaceTechnic ApS har et tæt samarbejde med store europæiske producenter i branchen, og vores store knowhow samt professionelle tilgang til tingene er hovedårsagerne til, at vi nu kan kalde os Gazellevirksomhed 2019 ifgl. Dagbladet Børsen. 


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)