Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Projektingeniør søges inden for el-området

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Odense
Publiceret: 19-02-2023
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Projektingeniør søges inden for el-området til markedsledende produktions-virksomhed

Vores kunde Titech Electric A/S, som er en større produktionsvirksomhed, leder lige nu efter en dygtig projektingeniør til hovedkontoret i Odense.

Som projektingeniør vil du opleve en spændende hverdag med interessante projekter. Du bliver en del af et team, der er stolt af deres faglige kompetencer, og hvor du vil få mulighed for at udvikle dig selv.

Dit ansvar vil være at designe og projektere større el-tavler på op til 6000 A. i overensstemmelse med kundens kravspecifikationer.

Det kan for eksempel være el-tavler til sygehusbyggerier og datacentre i hele Europa. Dine kunder vil variere, hvilket betyder, at du skal være opdateret på de nyeste produkter fra firmaer som ABB og Schneider.

Du vil også være ansvarlig for at styre projekternes økonomi og lave nye tilbud i forbindelse med tilføjelser til eksisterende ordrer.

Hvis du er frisk på udfordringen og vil være en del af vores vækst, inden for et spændende felt i udvikling, så søg nu. Vi glæder os til at høre fra dig.

Opgaver

  • Projektering af el-tavleanlæg
  • Ledelse af større projekter
  • Teknisk afklaring og kommunikation med kunder
  • Planlægning og opfølgning på projekter
  • Samarbejde mellem kunde og produktion
  • Udarbejdelse af el-dokumentation og produktionsgrundlag
  • Deltagelse i kundemøder
  • Sparring med kolleger og kunder
  • Material- og tidsstyring
  • Styring af økonomi på egne projekter
  • Daglig dialog med produktionen for at sikre, at leveringstiden overholdes for kunden
  • Løbende kompetenceudvikling for at fastholde et højt fagligt niveau

Kvalifikationer

  • Du har en uddannelse som elektriker, evt. med en overbygning
  • Du har erfaring med projektering af el-tavleanlæg eller andet el-design
  • Du har erfaring med projektledelse inden for el-området
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til DS/EN60204-1/ eller DS/EN61439-serien og evnen til at sætte dig ind i nye standarder eller normer
  • Du har erfaring med CAD-konstruktion, fx SEE Electrical eller PC-Schematic
  • Du er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk
  • Du har generelt en interesse for IT og er god til det. Hvis du også kender til Navision, vil det være en ekstra fordel
  • Der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra efter endt onboarding.

Personlige egenskaber

Som person er du serviceorienteret og god til at lytte. Du er tålmodig og god til at fuldføre dine opgaver. Du er også en god holdspiller og beskriver dig selv som en, der værdsætter orden og struktur.

Dit arbejde er præget af høj kvalitet, og du er god til at få tingene til at gå op i en højere enhed. Når du træffer beslutninger, er du opmærksom på risiciene.

Du har naturlige tekniske og administrative evner, som du bruger i dit daglige arbejde for at få dine projekter til at lykkes.

Du har en høj grad af selvdisciplin, og hvis man skulle beskrive dit arbejde med et ord, ville det være "ordentlighed".

Du foretrækker en diplomatisk kommunikationsstil over for både kunder og kolleger.

Vi tilbyder

Et spændende job venter på dig, hvor du vil blive en del af et velfungerende team, der ser frem til at byde dig velkommen.

Du vil opleve en organisation med korte beslutningsveje, en nærværende ledelse og veluddannede kollegaer, som du kan sparre med.

Hos Titech Electric er medarbejdernes trivsel i højsædet, og vi skaber et godt arbejdsmiljø med fælles morgenmad hver fredag, fødselsdagssange og opmuntring til DHL-stafetten.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, inklusiv pension og sundhedssikring, og der vil være gode muligheder for videreuddannelse med relevante kurser.

For den rette person, vil der være særdeles gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en vækstorienteret virksomhed.

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge hjemmesiden www.titech.dk eller kontakte produktionsdirektør Tom Henriksen på mobil +45 22 23 66 43 for at få uddybende svar.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi afholder dog løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op. Derfor skal du skynde dig at sende din ansøgning.

JEMAC ApS er vores rekrutteringsbureau og vil tage sig af de indledende samtaler og test.

Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå via knappen "Ansøg" på linket i annoncen. Bemærk venligst, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. mail.

Når du søger jobbet, giver du samtidig din tilladelse til, at vi må dele dine data med Titech Electric A/S.

Du skal være opmærksom på, at du i forbindelse med jobsøgningsprocessen, bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse.

Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Om virksomheden

Titech Electric er en af Danmarks førende leverandører inden for el-tavler. Titech Electric bygger fordelingstavler og gruppetavler til små og store elektrikervirksomheder, byggepladser og avancerede styretavler, ATEX-tavler og UL-tavler til store internationale virksomheder og datacentre.

Hos Titech Electric er det vigtigt, at arbejdet er både sjovt og udviklende. Medarbejderne er værdifulde ressourcer, og der gives masser af udfordringer for at sikre både faglig og personlig udvikling.

Virksomheden har i dag ca. 120 ansatte, og afdelinger både i Odense og Herning.


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus.

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)