Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Teknisk indkøber søges

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Haslev
Publiceret: 12-12-2022
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Teknisk indkøber søges til succesfuld handelsvirksomhed

Er teknisk indkøb en af dine spidskompetencer? Har du lyst til at arbejde for en af Danmarks førende handelsvirksomheder inden for svingningsdæmpende produkter og sliddele i gummimetal i Norden og Baltikum? Så har du muligheden nu, WILLBRANDT Gummiteknik søger en teknisk indkøber med erfaring fra en handels- eller produktionsvirksomhed. 

Hvis det er dig, hører vi rigtigt gerne fra dig.

Dine opgaver

  • Operationelt indkøb i Danmark, Tyskland samt øvrige EU
  • Disponering og opfølgning i samarbejde med salgsafdelingen
  • Udvikling og optimering af nuværende og kommende leverandører
  • Løbende besøg hos vores leverandører i Tyskland
  • Forecast og rammeindkøb
  • Logistik & Supply Chain i samarbejde med ledelsen
  • Sikre stabile leverancer af varer
  • Koordinering og samlebestillinger
  • Optimering af ERP og indkøb
  • Deltage i udbud, forhandlinger og messebesøg efter behov
  • Indkøb til driften – f.eks. kontorartikler, strøm, gas m.m.

Kvalifikationer

  • Min. 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har arbejdet med teknisk indkøb hos en handels- eller produktionsvirksomhed
  • Du har naturligvis teknisk flair og interesse
  • Du har sans for godt købmandskab, og du skaber win-win-situationer
  • Teamsamarbejde er vigtigt for dig
  • Du har det godt med en bred kontaktflade, både eksternt ift. leverandører og internt
  • Uddannelse: teknisk eller kommerciel
  • Du er erfaren bruger af Office-pakken og har kendskab til at arbejde i ERP-systemer, gerne Navision
  • Sprog: dansk på modersmålsniveau både skriftligt og mundtligt. Engelsk på forhandlingsniveau skriftligt og mundtligt. Det vil være en fordel, hvis du kan begå dig på tysk – det er dog ikke et krav, da koncernsproget er engelsk  
  • Du skal helst bo i køreafstand til virksomheden, som ligger i Haslev

Personlige kompetencer

Du lægger vægt på kvalitet i dit arbejde, og du er god til at spotte evt. fejl. Du arbejder fint under de regler, der er i virksomheden, og du er god til at sætte ting i system.

Når du træffer beslutninger, har du tænkt over risikoen. Dit arbejde er præget af præcision og ordentlighed. Du opfattes som en god lytter, og du er vedholdende og sikrer, at opgaven bliver løst. Du er som person rolig, reflekterende og du har en høj grad af selvdisciplin.

Du har en god portion handlekraft, og du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du når dine mål, også selvom du møder modstand undervejs, og du er strategisk bevidst.

Vi tilbyder

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får gode muligheder for at præge dit arbejde.  

En inspirerende hverdag, hvor du vil være omgivet af gode og engagerede kolleger. En økonomisk stabil arbejdsplads, hvor du vil opleve frihed under ansvar.

Der er korte beslutningsveje, og du møder en nærværende ledelse, som vil gøre alt for at støtte dig i hverdagen.

Et uformelt miljø i en organisation med masser af dynamik og højt til loftet, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø står højt på dagsordenen. Der er gode muligheder for faglig sparring.

Du vil blive aflønnet i forhold til dine kvalifikationer, ligesom der vil indgå en pensionsordning inkl. sundhedssikring.

Der er tale om en privatejet virksomhed, hvor der er mulighed for en bonusordning. Det ligger Willbrandt på hjerte, at du som ny medarbejder kommer godt ind i virksomheden, og du vil derfor komme til at gennemgå et grundigt introforløb.

Virksomheden har en fleksibel tilgang til mødetider, og der er mulighed for hjemmearbejdsplads, når dette er nødvendigt.

Der er naturligvis mulighed for relevant efteruddannelse, og for den rette medarbejder er der gode muligheder for at udvikle sig, både fagligt og personligt.

Mere information

Ønsker du mere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at besøge willbrandt.dk, eller du kan kontakte adm. direktør Johnny Anekjær på 2049 5687

Ansøgning

Ansøgningsfrist 15. feb. 2023

Vi holder dog løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.

JEMAC ApS er tilknyttet som konsulentbureau og står for indledende samtaler og test.

Du skal anvende JEMACs lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå via knappen ”ansøg” på linket i annoncen. 

Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. mail.

Når du søger jobbet, bliver du bedt om at udfylde en adfærdsanalyse, og du giver samtidig tilladelse til, at vi må dele dine data med Willbrandt Gummiteknik A/S.

Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Om virksomheden

WILLBRANDT Gummiteknik A/S, med hovedkontor i Haslev syd for København, er det nordiske datterselskab af det tyskejede WILLBRANDT KG. Virksomheden er finansielt stærk med en rigtig god økonomi. I 2021 flyttede man ind i et nyt domicil med stor lagerkapacitet samt med muligheder for ekspansion på den 11.300 m2 store grund.

WILLBRANDT Gummiteknik leverer produkter til et bredt spekter af forskellige brancher og industrier. Vi er i Danmark et mere end 25 år gammelt firma, der bygger på mere end 125 års erfaring og viden.

Hos WILLBRANDT Gummiteknik er vi eksperter indenfor produkter lavet af gummi-, polyuretan- og andre elastomerer. Vi leverer kompensatorer til optagelser af bevægelser i rørsystemer. Desuden leverer vi svingningsdæmpere til reduktion af vibrationer og chokbølger. Et nyt område er ompolstring og produktion af sæder. Indenfor jernbane leverer vi også værkstedsudstyr samt skal i fremtiden vedligeholde dette udstyr.

Vores fokus ligger på kundeorienterede løsninger, der hjælper med at sikre at vores kunders produkter kan bevare deres høje kvalitet.

WILLBRANDT er en stærk partner inden for mange industrier, og er kendt som en kvalitetsleverandør og rådgiver inden for svingningsdæmpning, chokdæmpning, kompensatorer, slanger, vinterberedskab og alle former for gummi, polyuretan og gummi-metal forbindelser.

WILLBRANDT er tæt partner med GMT Gummi-Metall-Technik GmbH, som producerer gummi og gummi-metal produkter til fortrinsvis jernbane- og OEM-industrien. Derudover er vi i Hamborg lagerførende i alle ContiTech Continentals SchwingMetall og MEGI produkter til industrien og udvalgte BARRY CONTROL produkter.

Der er pt. 18 personer ansat i virksomheden i Haslev. Firmaets slogan er ”Together we are stronger”


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus.

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)