Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Dygtig beregner søges

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Herning
Publiceret: 20-03-2022
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Dygtig beregner søges til spændende virksomhed i byggebranchen

Byggeriets Beregnerservice ApS er en af branchens absolut førende udbydere. Virksomheden er inde i en rivende udvikling og søger derfor endnu en dygtig beregner til tømrerafdelingen i Herning.

Du er et perfekt match til jobbet, hvis du har erfaring med denne type opgaver.

Hvis du kunne tænke dig et job, hvor du selv har god mulighed for at præge din hverdag, og hvor du kan bruge dine håndværksmæssige evner og viden, er du velkommen til at lægge billet ind.

Nøgleopgaver

  • Beregne og udarbejde tilbud til håndværksfirmaer med tilhørende bilag
  • Opmåling af byggesager samt mængdeberegning
  • Kalkulation i Visual Kalkulation
  • Kommunikation med kunder
  • Udarbejde tilbud til håndværksfirmaer med tilhørende bilag
  • Kommunikation med rådgiver
  • Indhente og koordinere forskellige tilbud fra henholdsvis underentreprenører og trælaster
  • Granskning af forskellige typer projekter samt gennemgang og analyse af udbudsmateriale
  • Kundekontakt via mail og telefon

Kvalifikationer

  • Du er uddannet tømrer og gerne med en overbygning, dette er dog ikke er krav
  • Hvis du tidligere har være tømrermester, vil det naturligvis være en fordel
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt
  • Du er fortrolig med byggeriets mange processer
  • God forståelse for det økonomiske aspekt
  • Du har naturligvis gode IT-kundskaber, hvor Office-pakken er din hjemmebane
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Visual Kalkulation, som vi dagligt anvender, dette er dog ikke et krav
  • Endelig er du i besiddelse af gode samarbejdsevner – på alle niveauer

Personlige egenskaber

Som person har du styr på detaljerne, og dit arbejde er præget af kvalitet. Når du træffer beslutninger, har du tænkt over risikoen. Nøgleord for dig er nøjagtighed og præcision, uden at du bliver for perfektionistisk. Du arbejder fint i overensstemmelse med de regler, der er i virksomheden.

Du er diplomatisk i din kommunikation, og du arbejder bedst med mange bolde i luften. Du er igangsætter og foretrækker et højt tempo med en varieret hverdag. Du sætter dog ikke mere i gang, end du stadig kan levere en god kvalitet.

Skulle man beskrive dig med ét ord, ville det være ordet ”ordentlighed”.

Vi tilbyder

En seriøs virksomhed, hvor der er højt til loftet – og plads til et godt grin. En uformel tone, samt en god arbejdsplads, hvor trivsel er sat på dagsorden.

En virksomhed, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag, og hvor der er et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer.

Du får masser af faglige udfordringer, og der er kort afstand fra beslutning til udførelse.

Et team af veluddannede kolleger, som ser frem til at byde dig velkommen.

En fleksibel arbejdsplads, hvor du naturligvis tilbydes pension og sundhedsforsikring samt firmabetalt personaleforening.

Fast løn efter kvalifikationer og erfaring, med attraktiv bonus.  

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret direktør Michael Poulsen på mobil 2466 6398. Ellers kan du finde mere information på vores hjemmeside, www.bbas.dk

Ansøgning

JEMAC ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler samt test. Du kan søge stillingen via vores lukkede rekrutteringssystem ved at klikke på knappen ”Ansøg”.

Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger på e-mail.

Vi forbeholder os dog ret til at afkorte processen, hvis den rette mand eller kvinde dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.

Når du søger stillingen, accepterer du samtidig, at vi må dele dine data med Byggeriets Beregnerservice ApS, og du skal være opmærksom på, at du i forbindelse med jobsøgningsprocessen bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse. Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os ret til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.

Om Byggeriets Beregnerservice ApS 

Hos Byggeriets Beregnerservice tilbyder vi professionel tilbudsberegning til håndværkerfirmaer i hele Danmark – især i de store byer København, Århus og Odense har vi mange kunder, som ønsker at få en konkret beregning på priser i forhold til brug af materialer.

​​Helt konkret er en beregnerservice et sted, hvor tømrere/murere og andre håndværkere får beregnet deres materialeforbrug udfra dette beregner vi en pris ud fra, hvor lang tid arbejdet tager, og hvor meget materiale, der skal bruges. Vi er specialiseret på dette område, så du som håndværker er på den sikre side, når du giver dine kunder et konkret tilbud.

​​Som kvalitetsbevidst virksomhed går vi meget op i at skabe et tillidsbånd til vores kunder. Med 40 års erfaring i branchen kan vi tilbyde grundig og præcis beregning af byggeri. Det giver vished for, at vi leverer beregninger på mængde og tidsforbrug, så der ikke forekommer fejl, der kan skade din pris hos kunden.​​

Professionel beregnerservice med fokus på kvalitet


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus.

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)