Ambitiøs projektleder søges til velkonsolideret tømrer- og snedkervirksomhed
Nu har du mulighed for at komme med på holdet hos S. Guldfeldt Nielsen A/S, som er en stor entreprenør på Fyn og et af landets største tømrerfirmaer.
Virksomheden oplever vækst, og i denne forbindelse søger vi hermed en dygtig projektleder til at stå i spidsen af nogle af de større projekter, som virksomheden pt. har inde.
Du er et perfekt match til dette job, hvis du har erfaring med ledelse af større byggeprojekter, og hvis du kunne tænke dig at udvikle dit talent i en virksomhed, hvor du har mulighed for at blive udfordret på dine ledelsesmæssige og byggetekniske kompetencer.
Opgaver
- Alle entreprisetyper (alle størrelse sager)
- Ledelse af tømrere i egenproduktion
- Storentrepriser med styring af UE’er
- Planlægning, styring, gennemførelse og opfølgning af byggesager
- Økonomistyring
- Deltage i interne bygge- og koordineringsmøder
- Opfølgning af byggesager, herunder tidsplaner
- Jura og arbejdsmiljømæssige krav
- Planlægning af mandskab
- Aflevering af kvalitetsbyggeri til kunderne
Kvalifikationer
- Du er uddannet bygningskonstruktør eller bygningsingeniør
- Gerne en uddannelse som tømrer
- 5-6 års erfaring med tilsvarende opgaver
- Du er vant til at have med egenproduktion at gøre inden for tømrer/snedker
- Du har erfaring inden for hoved- og totalentrepriser
- Du er vant til at arbejde selvstændigt, og har en god økonomisk forståelse og købmandsskab
- Du har naturligvis gode IT-egenskaber, hvor Office-pakken er din hjemmebane
- Sprog: Dansk flydende i skrift og tale, gerne også engelsk og tysk
- Bopæl i normal køreafstand til virksomheden, som ligger i Odense
- Du er i besiddelse af gode samarbejdsevner – på alle niveauer
Personlige egenskaber
Som person er du drevet af resultater, og du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du er konkurrenceminded og har en god portion handlekraft. Du er strategisk bevidst, og du når dine mål, selv om du møder modstand undervejs.
Du er god til at træffe beslutninger, og når du gør det, har du vurderet risikoen.
Du har en sikker fremtræden, og du er så overbevisende, at du får andre med på dine banebrydende forslag.
Du har det fint med mange afbrydelser i løbet af din dag, og du arbejder bedst med mange bolde i luften. Du er igangsætter og har et godt drive. Du starter du aldrig mere op, end at du stadig har styr på de små detaljer. Dit arbejde er præget af kvalitet og samvittighedsfuldhed.
Vi tilbyder
Et godt arbejdsmiljø i en moderne byggevirksomhed, hvor du har mulighed for at udvikle dig. Et stærkt team, som glæder sig til at byde dig velkommen.
Du får selvstændigt projektansvar og reference til sektionschefen. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn, som modsvarer dine kvalifikationer, inkl. pensionsordning, sundhedssikring og 5 ekstra feriefridage og fri bil.
Der er naturligvis mulighed for relevant efteruddannelse. Lønpakken indeholder også en stor social pakke med mange forskellige muligheder for at binde kollegaerne sammen, samt en velfungerende personaleforening.
Mere information
Har du brug for mere information, er du velkommen til at ringe til adm. direktør Kim Aage Nielsen Birkerød 4080 8593 – du kan naturligvis også besøge virksomhedens hjemmeside
Ansøgning
JEMAC ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler samt test. Du kan søge stillingen via vores lukkede rekrutteringssystem ved at klikke på knappen ”Ansøg”.
Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger på e-mail.
Vi forbeholder os dog ret til at afkorte processen, hvis den rette mand eller kvinde dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
Når du søger stillingen, accepterer du samtidig, at vi må dele dine data med S. Guldfeldt Nielsen A/S. og du skal være opmærksom på, at du i forbindelse med jobsøgningsprocessen bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse. Læs mere om vores privatlivspolitik her .
Om virksomheden
S. Guldfeldt Nielsen A/S er en velkonsolideret entreprenør der udfører tømrer- og snedkervirksomhed i egenproduktion. Der udfører bygge- og serviceopgaver for professionelle bygherrer, erhvervsvirksomheder, forsikringsselskaber og offentlige instanser.
Vi løser alle former for bygge- og serviceopgaver; herunder vedligehold, byfornyelse og specialopgaver med egenproduktion af tømrer- og snedkerarbejde i vores værksted.
Hos S. Guldfeldt Nielsen A/S, arbejder vi ud fra de grundlæggende værdier ”kvalitet og ordholdenhed”.