Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Ajour System A/S søger resultatorienteret salgskonsulent i Jylland

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Midt/ Nordjylland
Publiceret: 25-12-2021
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Ajour System A/S søger resultatorienteret salgskonsulent i Jylland

Ajour System A/S oplever stor efterspørgsel på virksomhedens BIM-løsninger og andre digitale værktøjer til bygge- og ejendomsbranchen. I den forbindelse søger vi en dygtig salgskonsulent til opsøgende salg og implementering i region Midt- og Nordjylland.

Hvis du har erfaring fra entreprenør- eller rådgiverbranchen og kunne tænke dig at være med til at sætte et tydeligt præg på fremtidens digitalisering inden for branchen, er du meget velkommen til at lægge billet ind på dette spændende job.  

Nøgleopgaver

  • Opsøgende salg til alle byggebranchens aktører  
  • Pleje af vores nuværende kunder i distriktet
  • Afholdelse af seminarer for vores kunder
  • Rådgive og implementere Ajour digitale værktøjer til bygge- og ejendomsbranchen
  • Deltage i interne salgsmøder
  • Være med til at sætte digitalisering og BIM på dagsordenen, hos dine kunder
  • Deltage i udviklingsmøder på hovedkontoret i samarbejde med kunderne
  • Deltage på messer og andre salgsfremmende aktiviteter efter behov

Kvalifikationer

  • Erfaring med brug af IKT, BIM og anvendelsen af digitale værktøjer
  • God faglig indsigt og positiv indstilling
  • Du kender naturligvis til byggeriets IKT-krav og BIM-projekteringer. Du behøver på ingen måde være specialist 
  • Det er en stor fordel, hvis du allerede har et godt netværk hos rådgivere, private bygherrer, almene boligselskaber, hoved- og totalentreprenører
  • Du har generelt gode IT-kundskaber
  • Uddannelse: Bygningskonstruktør, bygningsingeniør, arkitekt eller tilsvarende
  • Bopæl centralt i distriktet

Personlige egenskaber

Som person er du resultatorienteret, og du når dine mål, også selvom du møder modstand undervejs. Du er konkurrenceminded og strategisk bevidst.

Du har en sikker fremtræden og foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du kommer løbende med banebrydende ideer, som kan fremme salget – og du formår at få andre med på dine forslag på en overbevisende måde.

Du er igangsætter og har det bedst med en travl hverdag med mange bolde i luften. Du må gerne være lidt utålmodig for at nå dine mål.

Selvom du er igangsætter, sætter du ikke mere i gang end, at du stadig har styr på de små detaljer. Dit arbejde er præget af kvalitet, og når du træffer beslutninger, har du tænkt over risikoen. Du arbejder fint under de regler, der er i virksomheden, og du har en høj grad af selvdisciplin.

Vi tilbyder

Et job i en vækstorienteret virksomhed i byggebranchen med mange forskellige kontaktflader. Trivsel for medarbejderne er vigtigt for os, og humor er en velkommen gæst.

Et team af veluddannede kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen. En gennemarbejdet onboardingproces, som sikrer, at du bliver klædt godt på.

Du vil opleve en virksomhed, hvor trivslen vægtes højt. Hvor der ikke er langt fra ide til handling og en nærværende ledelse, som er klar til at bakke dig op.

Du tilbydes en konkurrencedygtig løn, inkl. firmabil, pension og sundhedsordning, telefon, pc, og mulighed for hjemmearbejdsplads.

For den rette person vil der være gode udviklingsmuligheder, fagligt og personligt.

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge virksomhedens hjemmeside www.ajoursystem.com eller kontakte afdelingschef Asmus Larsen på +45 25534453 eller mail [email protected] for uddybende spørgsmål.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 28.02.2022

Vi forbeholder os ret til at afkorte processen, når den rette kandidat dukker op. Af samme grund opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt.

JEMAC ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler samt test. Du kan søge stillingen via vores lukkede rekrutteringssystem ved at klikke på knappen ”Ansøg”.

Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger på e-mail.

Når du søger stillingen, accepterer du samtidig, at vi må dele dine data med Ajour System A/S, og du skal være opmærksom på, at i forbindelse med jobsøgningsprocessen, bliver du bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse.

Læs mere om vores privatlivspolitik her

Om virksomheden

Ajour System A/S

Ajour System er en af landets førende softwareleverandører til bygge- & ejendomsbranchen, og vi udvikler og sælger brugervenlige digitale værktøjer og BIM-løsninger udviklet i samarbejde med brancheeksperter og baseret på den nyeste teknologi.

Vi bringer byggeriets parter sammen om at levere kvalitet, bæredygtigt med færre ressourcer, smidige processer og vores platform bruges dagligt af mere end 40.000 brugere i flere lande.

Ajour System er en dansk privatejet virksomhed med pt. 43 ansatte, og har egne kontorer i Danmark, Sverige Polen, Island og Tyskland. Vi udvikler os og vokser kraftigt og er blevet kåret som gazellevirksomhed 4 år i træk.

 


Alle jobopslag

Kundesupporter søges

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

I en tid med markant vækst søger Dansk ErhvervsFinansiering en ny stjerne til deres kundesupport...

se data

Regnskabs og Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Konkurrencedygtigt
Langeskov/ Fyn

Regnskabs- & Administrations-ansvarlig hos Lacuna

Om Lacuna

Lacuna producerer foldedøre til facader på vores fabrik beligg...

se data

Dygtig projektleder søges til tekniske projekter

Konkurrencedygtigt
Kolding

Dygtig projektleder søges til moderne system og automationshus.

Er du passioneret omkring at lede ambitiøse tekniske projekter, og trives du i en rolle, h...

se data

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus

Konkurrencedygtigt
Kolding

Elkonstruktør søges til moderne system og automationshus i kraftig vækst.

Er du fascineret af teknologi og ivrig efter at bidrage til innovative aut...

se data

Teamleder søges til moderne system og automationshus.

Konkurrencedygtigt
Kolding

Teamleder søges til hardwareafdelingen hos moderne system og automationshus

Spillende træner søges til førende automationshus, som leverer i...

se data