Forretningsleder med grønne visioner søges til større arkitekt- og ingeniørfirma i København.
Vores kunde AI Arkitekter & Ingeniører oplever vækst og søger i den forbindelse en forretningsleder, som vil være med til at skabe fremtidens skoler, hvor bedre indeklima og en grønnere arkitektur er tænkt ind
Vi tror på, at de bedste skoler er dem, hvor arkitektur og indeklima går hånd i hånd. Så hvorfor ikke kombinere arkitektens idéer med ingeniørens viden og skabe læringsmiljøer, som både er smukkere og klogere til glæde for brugerne?
Som forretningsleder hos AI er det dine ambitioner, som sætter retningen for fagligheden og forretningen i skoleteamet.
Hvis du motiveres af en rolle, hvor du bliver ansvarlig for at drive dit eget forretningsområde, så er du med sikkerhed et godt match som forretningsleder for skoleteamet hos AI.
Opgaver
- Forretningsudvikling inden for skoleområdet
- Definere og klarlægge strategien og konkrete mål for forretningen
- Faglig ledelse, hvor du sætter retningen for fagligheden, både for arkitekterne og ingeniørerne
- Projektledelse, hvor du leder projekter gennem afklaring, projektering, udbud og udførelse
- Overordnet ansvarlig for salgsindsatsen inden for skoleområdet
- Daglig ledelse af dit team på 5-10 personer
Kvalifikationer
- Du er uddannet arkitekt, ingeniør, designingeniør eller konstruktør
- Du har rygsækken fuld af erfaring fra undervisningsprojekter
- 3-5 års ledererfaring
- Du har et godt netværk, som du bruger til at tiltrække nye spændende projekter
- Du er skarp i din kommunikation
- IT: Office-pakken
- Sprog: Dansk mundtligt og skriftligt på modersmålsniveau. Engelsk, mundtligt og skriftligt på forhandlingsniveau
- Bopæl i køreafstand til virksomheden
Personlige egenskaber
Som person er du god til at skabe relationer, og du anvender din charme og indlevelse til at komme på bølgelængde med andre mennesker. Du er konkurrenceminded og elsker at vinde sammen med dit team.
Du præsenterer løbende banebrydende ideer, og du kommer med en optimistisk tilgang.
Du er overbevisende, og du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation.
Du når dine mål, selvom du møder modstand undervejs.
Du er strategisk bevidst, god til at træffe beslutninger og du har en stor gennemslagskraft.
Du er selvstartende og har det bedst med mange bolde i luften. Du må gerne være lidt utålmodig for at nå dine mål, og du har det fint med mange afbrydelser i løbet af din dag.
Du er i stand til at tænke ud af boksen for at skabe nye banebrydende muligheder, og du når dine deadlines.
Vi tilbyder
En særdeles spændende og udviklende stilling i en vækstorienteret arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Du bliver en del af et tværfagligt team med reference til afdelingschefen. I det daglige er du en del af en projektorganisation, hvor direktionen også sidder.
Du får gode muligheder for at udfordre dit talent inden for forretningsudvikling og bringe dine faglige kompetencer i spil i nye spændende projekter.
Vi tilbyder et fællesskab, som handler om mere end arbejde. Vi har løbehold, fodboldhold, badmintonhold. Vi har kajakker, havpool og vinterbadeklub. Vi har sommerfester, vinterfester, studieture og et mangfoldigt bymiljø lige uden for døren.
Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer, inkl. pension.
Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Brian Cowell på 3076 6290 eller besøge virksomhedens hjemmeside www.ai.dk
JEMAC ApS er tilknyttet som konsulent på denne opgave og står for de indledende samtaler og test.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 29.01.21. Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
Bemærk venligst, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. e-mail
Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå på knappen ”ansøg” på linket i annoncen.
I forbindelse med ansøgningsprocessen bliver du bedt om, at lave en kort adfærdsanalyse.
Når du søger jobbet, giver du også samtykke til at vi må dele dine data med AI.
Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Om virksomheden
Du bliver en del af et team på ca. 100 arkitekter og ingeniører, der løser klimaudfordringer og urbanisering med grønnere byggeri. Vi tror på, at grønnere byggeri er drevet af bæredygtig økonomi. Derfor optimerer vi arealer og bygninger, hvor vi omsætter de grønne effekter til økonomiske indtægter.
Vi har en teambaseret organisation, hvor lederne motiveres af frihed under ansvar. Vi samarbejder i teams og tror på, at nærvær er mere motiverende end bureaukrati.
Vi bor på Refshaleøen, fordi stemningen her afspejler vores mangfoldighed, både menneskeligt og fagligt. Vores fælles vision er at bidrage til den grønne omstilling af samfundet ved at skabe mere værdi med grønnere byggeri.
AI, hvis du vil tage karrieren til næste niveau…