Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingsleder

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Herning
Publiceret: 21-04-2018
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Afdelingsleder søges til Titech Electric A/S i Herning

Attraktiv stilling i sigte. Trives du i en vækstorienteret virksomhed? Har du en el-teknisk baggrund og har du flair for produktion?

Hvis du kan svare ja hertil, så er du måske Titech Electric A/S’ nye afdelingsleder. Vi søger en person med denne profil til vores projektkontor og produktion. Titech Electric A/S er en af Danmarks førende el-tavleproducenter, og der er derfor tale om en yderst attraktiv stilling, hvor dine ledelsesmæssige evner - og din tekniske indsigt - vil komme i anvendelse hver eneste dag.

Opgaver

Du vil komme til at stå for ledelsen af henholdsvis 10 projektansvarlige - samt ca. 35 produktionsmedarbejdere. Herudover vil du være ansvarlig for både planlægning og opfølgning på produktionsdokumentation, så der bliver leveret til aftalt tid.

Du deltager desuden i optimering af produktionen – og kommer med input til samme. Der vil også være administrative opgaver, eksempelvis indkøb ad hoc og rapportering.

En anden væsentlig opgave vil være deltagelse i at få indført nye systemer, hvor digitalisering vil være kernen. Du vil også skulle deltage i opsætning af KPI’er – samt sikring af, at målene bliver indfriet.

Endelig bliver du en afgørende faktor i fastholdelse af høj kvalitet samt en aktiv aktør i implementeringen af LEAN. Du refererer til den administrerende direktør, som primært opholder sig i Odense-afdelingen - du bliver således en del af ledergruppen.

Kvalifikationer

  • Du har ledelseserfaring fra en lignende funktion.
  • Motivation er en kernekompetence – og du ved derfor, hvordan du får dit team med dig.
  • Din baggrund er el-teknisk, og det er en fordel, hvis du har en relevant overbygning på din uddannelse.
  • Du har erfaring fra en produktionsvirksomhed.
  • Dine IT-egenskaber er gode – og du har en naturlig interesse for digitalisering.
  • Desuden vil kendskab til Navision på brugerniveau være en fordel.

Personlige egenskaber

Som person er du målbevidst og konkurrenceminded og du er i stand til at nå dine mål. Du er strategisk bevidst og du har en høj grad af handlekraft. Du er venlig og god til at få motiveret dine medarbejdere så de har lyst til at følge dig, med henblik på, at I når jeres deadlines. Du har en sikker fremtræden og er overbevisende i din kommunikation. Du er lidt utålmodig for at nå dine mål, og du arbejder bedst i et højt tempo, hvor afbrydelser og det at holde ”mange bolde” i luften er hverdag for dig. Du lægger vægt på kvalitet i dit arbejde, og er indstillet på at arbejde i overensstemmelser med virksomhedens regler. 

Vi tilbyder

En attraktiv lederstilling i en vækstorienteret virksomhed med forskellige kontaktflader. Stillingen indeholder gode muligheder for at gøre karriere. Et både godt og resultatorienteret miljø, hvor den enkelte medarbejders trivsel vægtes højt.

Et team af engagerede og veluddannede kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen. En lønpakke, som svarer til stillingens karakter.

Korte beslutningsveje, hvor ledelsen er kendetegnet ved at være visionær og løsningsorienteret. En selvstændig og ansvarsfuld stilling – med frihed under ansvar. For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder såvel fagligt, som personligt.

Mere information

Ønsker du yderligere information om stillingen, så er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Ulrik Juul på telefonnr.: 6396 6565. Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside www.titech.dk

Ansøgning

Jemac Kommunikation er konsulent på denne opgave – Upload din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”

Vær venligst opmærksom på, at alle ansøgere bliver bedt om at lave en kort adfærdsanalyse i forbindelse med ansøgningsprocessen. Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist er den 22. juni 2018

Vi forbeholder os dog retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.

Om Virksomheden:

Titech Electric A/S er en af Danmarks førende leverandører inden for el-tavler. Titech Electric A/S bygger fordelingstavler og gruppetavler til små og store elektrikervirksomheder og byggepladser, og avancerede styretavler til industrien, ATEX-tavler og UL-tavler til store, internationale virksomheder. Hos Titech Electric A/S lægges der stor vægt på, at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Medarbejderne er værdifulde ressourcer, der mødes med masser af udfordringer for at sikre både faglig og personlig udvikling. 

Titech beskæftiger cirka 100 medarbejdere fordelt på to afdelinger i henholdsvis Odense og Herning. I Odense er der samlet al ekspertise indenfor styretavler, serieproduktion samt produktion af ATEX-tavler og UL-tavler, mens ekspertise indenfor gruppetavler, fordelingstavler og CTS tavler er i Herning.

 


Alle jobopslag

Sales Manager søges til international virksomhed

Konkurrencedygtigt
Region Syddanmark

Sales Manager søges til international virksomhed

Vores kunde iLOQ, som er en international virksomhed med rødder i Finland, oplever stor efterspørg...

se data

Erfaren Key Account Manager søges

Konkurrencedygtigt
Danmark og Hasselager v. Aarhus

Erfaren Key Account Manager søges med ansvar for strategisk kundeudvikling

Vores kunde CBRE, som er Danmarks største teknisk servicepartner oplever &oslas...

se data

Teknisk tegner søges

Konkurrencedygtigt
Ringe på Fyn

Teknisk tegner søges til handels og produktions-virksomhed i vækst

Vi søger en engageret og grundig teknisk tegner til en spændende stilling h...

se data