Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Elteknisk projektansvarlig, Odense

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Odense
Publiceret: 08-08-2017
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Elteknisk projektansvarlig søges til virksomhed i vækst i Odense

Vores kunde Titech Electric A/S søger en dygtig elteknisk projektansvarlig til virksomhedens hovedafdeling i Odense. Titech Electric A/S er en produktionsvirksomhed i stærk vækst, og virksomheden er en af landets førende producenter af el-tavler. Hvis du kunne tænke dig en stilling, hvor dine tekniske kompetencer udfordres dagligt, så hører vi meget gerne fra dig. 

 

Opgaver: 

Som elteknisk projektansvarlig  bliver du ansvarlig for tildelte projekter fra konstruktion til aflevering. Og du kommer til at udarbejde henholdsvis el-dokumentation og produktionsgrundlag. En anden væsentlig opgave vil være udvælgelse af materialer. 

Herudover vil du skulle stå for disponering af materialer til dine projekter. Andre opgaver vil være daglig sparring med kunder og kolleger, samt opfølgning på produktionen af dine projekter. Du bliver desuden teknisk ansvarlig for dine igangværende projekter. Endelig bliver du medansvarlig for, at de forskellige deadlines bliver overholdt. 

 

Kvalifikationer:

  • Du har en uddannelse som enten elektriker, el-ingeniør, el-installatør eller stærkstrømstekniker, eller flere års erfaring med projektering af tavler. 

  • Du har erfaring med konstruktion af eltavler, gerne fordeling- og styretavler. 

  • Du har erfaring med CAD-konstruktion - ved anvendelse af såvel Caddy++, PC-Schematic, som E-Plan. 

  • Kendskab til Navision på brugerniveau vil være en fordel. 

  • Det vil desuden være godt, hvis du har kendskab til DS/EN60204-1/ eller DS/EN61439 serien. 

 

Personlige egenskaber: 

Som person er du positiv og teamorienteret. Og du er god til at få samlet de løse ender op. Du forfølger et projekt, indtil det er færdigt. Når du udfører dit arbejde, er kvalitet et nøgleord for dig, og du er opmærksom på de små detaljer. Du ved, at regler og dokumentation er vigtige ingredienser i dit daglige arbejde, og du har vurderet risikoen, når du træffer en beslutning. 

Du er et ordensmenneske, med tekniske og administrative evner. Og du er fleksibel, og har evnen til at koncentrere dig om dine opgaver. Du har en høj grad af selvdisciplin, og arbejder systematisk med dine projekter. Du har også en høj grad af tålmodighed og opfattes som en god lytter.  

 

Vi tilbyder:

En særdeles spændende stilling, hvor du bliver medansvarlig for at sikre virksomhedens systematik og rutiner. Titech Electric A/S er en vækstorienteret el-tavle producent, hvor beslutningsvejene er korte - og hvor ledelsen er både visionær og løsningsorienteret. 

Du vil komme til at indgå i et team af engagerede og veluddannede kolleger - i et uformelt miljø. Hvis du er en person, der vil være med til at præge hverdagen, og dermed gøre en forskel, er du den rette person. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til stillingens karakter. 

For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder såvel fagligt, som personligt i en virksomhed, hvor der er stor ordretilgang. 

 

Mere information: 

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside www.titech.dk eller kontakte erhvervscoach Jesper Dalhus på 21 28 34 09 for uddybende spørgsmål. 

 

Ansøgning: 

Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler og test. Send venligst din ansøgning og CV snarest ved at klikke på ”Ansøg”. Mærk din ansøgning ”Elteknisk projektansvarlig Odense" 

Ansøgningsfrist er den 8.9. 2017

Vi forbeholder os dog retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning. 

 

Om Virksomheden:

Titech Electric A/S er en af Danmarks førende leverandører inden for eltavler. Titech Electric A/S bygger fordelingstavler og gruppetavler til små og store elektrikervirksomheder og byggepladser, og avancerede styretavler, ATEX-tavler og UL-tavler til store, internationale virksomheder. Hos Titech Electric A/S lægges der stor vægt på, at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Medarbejderne er værdifulde ressourcer, der mødes med masser af udfordringer for at sikre både faglig og personlig udvikling. 

 

 

Ansøg

Alle jobopslag

Elteknisk projektansvarlig, Odense

Odense

Elteknisk projektansvarlig søges til virksomhed i vækst i Odense

Vores kunde Titech Electric A/S søger en dygtig elteknisk projektansvarlig til virksomhede...

se data

2 sælgere søges til Modul-System

Sjælland

2 resultatorienterede sælgere søges til succesfuld virksomhed i Brøndby.

Har du salgserfaring og kendskab til byggebranchen, industrien eller autobr...

se data

Byggeleder

København

Byggeleder søges til succesrig byggevirksomhed i København, med visioner for fremtiden.

Vores kunde Moos A/S har travlt og i den forbindelse søger ...

se data

Online marketingkoordinator - Frie Funktionærer

Online marketingkoordinator

Brænder du for online marketing, så er denne stilling måske lige noget for dig.

 

...

se data

Lageransvarlig - Brøndby

Brøndby

Lageransvarlig med stort overblik søges

Er du i besiddelse af et stort overblik? Har du masser af erfaring med lagerstyring? Og har du en fleksibel tilg...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)