Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Serviceleder søges til Danmarks største tekniske servicepartner

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Horsens-området
Publiceret: 08-04-2025
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere som serviceleder?

Vores kunde, CBRE, som er Danmarks største tekniske servicepartner, oplever markant vækst. Derfor søger vi nu en kompetent serviceleder til deres afdeling i Horsens, som vil være med til at udvikle både medarbejdere og forretningen inden for industri og erhverv.

Du bliver en del af en velfungerende afdeling med 26 dygtige teknikere og 10 lærlinge, hvor du vil arbejde tæt sammen med fire erfarne servicelederkollegaer. Dit arbejde vil rette sig mod industri og erhverv i Horsens-området og tage udgangspunkt fra kontoret i Horsens, hvor et stærkt samarbejde og gode relationer er fundamentet for succes.

Som serviceleder får du en central rolle med ansvar for at lede og motivere et engageret team af montører og lærlinge. Samtidig bliver du nøglepersonen i at sikre, at vores kunder oplever høj kvalitet og pålidelighed.

Vi søger dig, der er engageret og har lyst og evner til at arbejde med udvikling af mennesker, forretning og teknik. Samtidig har du evnen til at skabe langvarige kunderelationer – og du motiveres af at levere løsninger, der virkelig gør en forskel.

Opgaver:

  • Dyrke relationer til nye og kendte kunder inden for industri og erhverv
  • Opsøgende arbejde hos kunder og leverandører
  • Daglig ledelse af montører
  • Ansvarlig for udvikling af vores lærlinge
  • Rekruttering og udvikling af teknikere
  • Afholde MUS-samtaler
  • Deltage i interne møder
  • Planlægning og bemanding
  • Sags- og økonomistyring/projektstyring
  • Kalkulation af priser

Kvalifikationer:

  • Du kommer naturligvis fra el-branchen
  • Min. 2-5 års erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Erfaring med ledelse
  • Erfaring med projektstyring
  • Gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Et godt netværk i industrien
  • Du er naturligvis en ægte holdspiller
  • IT-kompetencer: Office-pakken og gerne kendskab til Kalkia eller tilsvarende
  • Uddannelse som elektriker evt. med en overbygning som el-installatør eller maskinmester
  • Sprog: Dansk og engelsk
  • Bopæl i normal køreafstand til Horsens

Personlige kvalifikationer:

Som person er du god til at komme på bølgelængde med andre mennesker, og du er overbevisende i din kommunikation. Du har en sikker fremtræden, og der bor en vis portion gennemslagskraft hos dig. Du foretrækker en direkte, men også venlig kommunikationsform.

Du er god til at træffe beslutninger, og når du gør det, har du tænkt over risikoen. Du har en høj grad af selvdisciplin og er opmærksom på de vigtige detaljer.

Du er en igangsætter og trives i en hverdag med mange ”bolde i luften”. Det gør ikke noget, hvis du er lidt utålmodig, når det gælder om at nå dine mål. Dit arbejde er generelt præget af ordentlighed, og du arbejder fint under de regler, der er i virksomheden.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en attraktiv stilling med konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring. Du får frihed under ansvar og fleksible arbejdsvilkår, hvor der er mulighed for relevant efteruddannelse og personlig udvikling.

Du bliver en del af en nærværende ledelse og et dedikeret team, der hjælper hinanden i det daglige. Vores arbejdsplads er præget af en uformel tone og hyggelige sociale aktiviteter.

Stillingen giver dig mulighed for at arbejde med faste kunder, som du skal servicere og udvikle, og du vil blive en del af en dynamisk og teknisk orienteret organisation med klare kommandoveje og et højt fagligt niveau.

Mere information:

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge virksomhedens hjemmeside eller kontakte afdelingsleder Steffen Bek Kjøgx på mobil +45 4173 7110

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08.05.2025.

Vi afholder dog løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte ansøgningsprocessen, hvis den rette person dukker op. Så skynd dig at sende din ansøgning.

JEMAC ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for de indledende samtaler og test.
Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå via knappen "Ansøg" på linket i annoncen.

Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. mail.

Når du søger jobbet, giver du samtidig din tilladelse til, at vi må dele dine data med CBRE.
Du skal være opmærksom på, at du i forbindelse med jobsøgningsprocessen bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse.
Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Om virksomheden:

CBRE Teknisk Servicepartner A/S er en landsdækkende teknisk servicepartner med cirka 1.000 medarbejdere.
Sammen leverer vi værdiskabende løsninger til industri, infrastruktur og erhverv inden for el-teknik, mekanik, automation og en række specialer.
Hos CBRE Teknisk Servicepartner A/S bliver du en del af en værdibaseret virksomhed, hvor vi vægter engagement, ansvarlighed, frihed, respekt og humor højt.
Læs mere på
https://cbre-tekniskservicepartner.dk/.

 

Ansøg

Alle jobopslag

Dygtig kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

Konkurrencedygtigt
Aarup på Fyn, tæt på Odense

Kundesupporter søges til succesfuldt leasingselskab

Vi søger en ny medarbejder til vores kundesupportteam hos Dansk ErhvervsFinansiering A/S, et dynamisk...

se data

Afdelingsleder søges til spændende opgave

Konkurrencedygtigt
Billund

Afdelingsleder søges til Danmarks største tekniske servicepartner

CBRE er i markant vækst og har netop vundet en stor kontrakt med en af Billunds st...

se data

Serviceleder søges til Danmarks største tekniske servicepartner

Konkurrencedygtigt
Horsens-området

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere som serviceleder?

Vores kunde, CBRE, som er Danmarks største tekniske servicepartner, oplever markant v&...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)