Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Dygtig Senior Project Manager søges

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Svendborg
Publiceret: 01-07-2023
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Dygtig Senior Project Manager, der er klar til næste skridt, søges til en af Danmarks førende maritime tekniske virksomheder.

Vores kunde, SH Group A/S, leverer individuelle komplekse løsninger til hele verden og har en stor og voksende kundekreds, der omfatter betydende virksomheder inden for wind-, marine-, offshore- og forsvarsindustrien.

I denne forbindelse søger vi hermed en dygtig Senior Project Manager til virksomhedens hovedkontor i Svendborg.

Hvis du brænder for projektledelse og kunne tænke dig at blive ansat i en teknisk tung virksomhed, hvor du har gode muligheder for at udnytte dit talent inden for teknik og projektledelse, er dette med sikkerhed det helt rigtige job for dig.

Opgaver

  • Ledelse af flere spændende, tunge, tekniske og innovative projekter fra overdragelse til lessons learning (SH Group Stagegate Model).
  • Agerer som CEO for dine projekter – leder og motiverer projektteamet.
  • Styrer projekterne i forhold til scope, tid og cost.
  • Stakeholder- og Risk management.
  • Opfølgning og rapportering til styregruppe – på månedsbasis.
  • Tæt dialog med salg og kunder – med henblik på support og mer-salg.

Kvalifikationer

  • Baggrund som maskiningeniør, maskinmester, eller anden teknisk uddannelse.
  • 1-5 års dokumenteret erfaring med projektledelse i en teknisk virksomhed.
  • Du er vant til, at det er dig, der er chefen på projekterne.
  • Du har teknisk interesse og viden om maskiner, herunder hydraulisk udstyr og mekanisk konstruktion.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner, både internt og eksternt.
  • Er du uddannet som projektleder, er det naturligvis et plus; det vigtigste er dog, at du kan drive store tekniske projekter og sikre, at de kommer i mål.
  • Sprog: Flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.
  • IT: MS Office.
  • Bopæl i normal køreafstand til virksomhedens hovedafdeling i Svendborg.

Personlige egenskaber

Som person er du resultatorienteret, og du når dine mål, selvom du møder modstand undervejs. Du er strategisk bevidst, og du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du er drevet af at nå dine mål, og der bor en god portion handlekraft i ”hjertet” på dig.

Du har en sikker fremtræden, er overbevisende i din stil, og du får uden problemer andre mennesker med på dine forslag.

Du trives bedst i en til tider hektisk hverdag, hvor du har ”mange bolde” i luften, og du er vant til at arbejde i en hverdag med mange spændende afbrydelser.

Du lægger vægt på kvalitet i dit arbejde, og du er god til at få de små detaljer med, uden at du bliver for perfektionistisk. Du har en god selvdisciplin, og du er skarp, når det kommer til planlægning og struktur.

Vi tilbyder

Er du klar til at blive en del af et engageret og veluddannet team, der bringer godt humør med til arbejdet hver dag? Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores virksomhed, hvor der er stor plads til frihed og personligt ansvar.

I vores flade organisation får du mulighed for at tage ejerskab over dine egne projekter, og med korte kommandoveje kan du træffe hurtige beslutninger. Vi værdsætter en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima, der gør det nemt at trives. Du får reference til Head Of Projectx - Opreation Nils Bo Fruergaaard

Du kan forvente en konkurrencedygtig løn med en solid pensionsordning på 10% som er firmabetalt, samt en sundhedssikring, som også kan udvides til at dække din familie. Derudover tilbyder vi en attraktiv fritvalgsordning.

Et job med minimal rejseaktivitet - kun 5-10 dage om året – og du kan nyde vores moderne bygninger og vores uovertrufne kantineordning, der serverer både morgenmad og lækker frokost.

Vi sætter en ære i at tilbyde fleksible arbejdstider, der tager højde for både dine arbejdsopgaver og dit privatliv. Vi tror på en sund balance mellem arbejde og fritid.

Vores virksomhed bugner af sociale aktiviteter. Du kan blive en del af vores padelklub, golfklub, cykelklub, eller vinklub, og vi holder også hyppige sociale arrangementer som julefrokoster og sommerfester.

Vi har etableret vores egen projektledertræning og investerer kontinuerligt i vores medarbejderes uddannelse og kompetenceudvikling.

For den rette kandidat vil der være rig mulighed for personlig, faglig og teknisk udvikling i jobbet.

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, kan du besøge virksomhedens hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte HR manager Anders Find Axelsen på mobilnr. +45 5114 5722.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. 

Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte ansættelsesprocessen, hvis den rette person dukker op, så send din ansøgning hurtigst muligt.

JEMAC ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for de indledende samtaler og test. Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå via knappen "ansøg" på linket i annoncen.

Bemærk, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. mail. Når du søger jobbet, giver du samtidig tilladelse til, at vi må dele dine data med SH Group A/S.

Læs mere om vores privatlivspolitik her

Om virksomheden

SH Group har aldrig været tilfredse med eksisterende praksis. Ved at mestre og innovere samspillet mellem hydrauliske, mekaniske og elektriske kompetencer, lykkes SH Group igen og igen med at udvikle nye håndteringsløsninger, der øger operationel stabilitet i ustabile vejrforhold, storme, undersøiske strømme og ru sø.

Vi er dem, der ikke hviler, før vi har udviklet en smartere løsning. Vores medarbejdere er drevet af målet om at udvikle bedre, smartere teknologisystemer, der ikke kun løser en specifik kundes udfordring, men sætter nye standarder for alle dem, der opererer til søs, såsom Sepro og E-ship systemerne.

Ved at rykke grænserne på åbent vand på flere niveauer, holder vi fast i vores arvede dedikation til service, støtter kundens forretning uanset hvad, med kun ét kontaktpunkt for nem og tæt samarbejde.

Vi udvikler løsninger, der vil ændre din virksomhed. Startende i 2021 lykkedes det igen SH Group at udvikle en ny måde at tænke på.

Ved at styrke sine tilbud til forsvarsmarkedet introducerer SH Group The Cube System, en ny, fleksibel teknologi til en traditionel industri, der øger operationel effektivitet. Efter mange års udvikling af løsninger til forskellige industrier, fokuserer SH Group i dag på at levere maritime håndteringsteknologier og serviceløsninger inden for tre fokusindustrier: Forsvar, Energi og Marine Elektrificering.

Vi er en servicevirksomhed, der opererer over hele verden pt. har vi ca. 1.000 enheder i gang worldwide.

Vi er en producent og global leverandør af skræddersyede håndteringssystemer og dæksudstyr til marine-, offshore-,defence- og vindindustrierne

PT er der ca. 500 ansatte i virksomheden og vi har kontor her: Svendborg, Lindø, Esbjerg, Frederikshavn, København, Stavanger og Houston

 


Alle jobopslag

Results-Oriented Sales Professional Sought for Expanding International Company

Competitive
Denmark, Sweden, or Norway

Results-Oriented Sales Professional Sought for Expanding International Company

Our client, Bevo Nordic A/S, part of the Dutch MegaGroup, is experiencing significant dem...

se data

Resultatorienteret salgs og projektkonsulent søges til spændende virksomhed i byggebranchen

Konkurrencedygtigt
Sjælland

Resultatorienteret salgs og projektkonsulent søges til spændende virksomhed i byggebranchen.

Knudsen Kilen A/S er i rivende udvikling og leverer til b&aeli...

se data

Projektchef søges til Titech Electric A/S

Konkurrencedygtigt
Odense

Grib chancen for at gøre en forskel som Projektchef hos Titech Electric A/S

Er du klar til at tage din karriere til det næste niveau hos en virksomhed, der...

se data

Dygtig projektchef søges

Konkurrencedygtigt
Herning

Din mulighed for at påtage dig en ledende rolle som Projektchef i Titech Electric A/S venter

Har du ambitioner om at løfte din professionelle rejse og v&ae...

se data

Bogholder med passion for tal søges

Konkurrencedygtigt
Odense

Bogholder med passion for tal søges til global virksomhed i rivende udvikling

Vores kunde, Bevo Nordic A/S, som repræsenterer en integreret del af den aner...

se data