Technical Key Account Manager søges til pharmaindustrien
Vores kunde Insatech hjælper pharmaindustrien med at skabe sikre og pålidelige produktionsprocesser. Her handler teknologien i sidste ende om mennesker. Om den medicin, der skal virke, og den kvalitet, der skal være på plads hver eneste gang.
Virksomheden har gennem mange år opbygget en stærk position inden for instrumentering, kalibrering og tekniske løsninger. Nu søger vi en Technical Key Account Manager, der vil være med til at udvikle samarbejdet med nogle af Danmarks mest betydningsfulde virksomheder inden for pharmaindustrien.
Du kommer ind i en virksomhed med stærke faglige kompetencer og etablerede kunderelationer. Det giver dig et solidt afsæt og plads til at sætte dit eget præg på den videre udvikling.
Hos Insatech begynder den gode løsning med at forstå kundens virkelighed. Hvad er vigtigt i produktionen? Hvad skal lykkes i forretningen? Og hvad skal der til, før kunden er tryg ved at tage næste skridt?
Stillingen er for dig, der motiveres af at bringe teknik og forretning tættere sammen og se samarbejdet vokse over tid. Du får frihed, ansvar og kompetente kolleger i ryggen, når du åbner døren til den næste gode kundedialog.
Dine opgaver
- Ansvar for egen kundeportefølje blandt førende danske virksomheder inden for pharmaindustrien.
- Styrke eksisterende kunderelationer og skabe langsigtet værdi.
- Udvikle nye forretningsmuligheder på tværs af kundernes organisationer.
- Afdække kundernes tekniske behov, forretningsmål og beslutningshensyn.
- Sælge instrumentering, måleløsninger og kalibrering.
- Udvikle og sælge større tekniske løsninger og projekter i tæt dialog med kunderne.
- Omsætte tekniske muligheder til værdiskabende kundeløsninger.
- Koordinere interne specialister om den rette kundeløsning.
- Udvikle strategiske samarbejder med udvalgte virksomheder inden for pharmaindustrien.
- Udvikle projektsalget hos nogle af de største virksomheder inden for pharmaindustrien i Danmark sammen med den eksisterende Key Account Manager.
Kvalifikationer
- Min. 3-5 års erfaring fra en tilsvarende rolle.
- Du har et godt netværk i branchen.
- God forretningsforståelse, og du er i stand til at omsætte kundernes udfordringer til salgsmuligheder.
- Teknisk forståelse og nysgerrighed på at forstå komplekse processer og løsninger.
- Du trives med lange salgsforløb baseret på tillid og faglig troværdighed.
- Erfaring fra pharmaindustrien, procesindustrien eller teknisk B2B-salg er en fordel.
- Kendskab til GMP og pharmaindustriens kvalitetskrav er en fordel, ikke et krav.
- Uddannelse: Teknisk eller kommerciel evt. med en overbygning.
- Sprog: Dansk på højt niveau og engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt.
- IT: Habil burger af IT
- Gyldigt kørekort.
- Bopæl: Helst Sjælland.
Personlige kvalifikationer
Som person er du konkurrenceminded, og du elsker at vinde. Du er selskabelig og kommer løbende med banebrydende idéer, der kan fremme salget.
Du er overbevisende i din kommunikation, og du anvender både din charme og din indlevelse til at få dine kunder med på dine forslag.
Du har en positiv tilgang til livet, og du kommer hurtigt på bølgelængde med andre mennesker.
Du har en god portion gennemslagskraft, og du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du når dine mål, selvom du møder modstand på din vej.
Du ser dig selv som igangsætter, og du elsker en hverdag, hvor du har mange "bolde i luften".
Du er i stand til at tænke ud af boksen, og du tør godt prøve noget nyt for at skabe nye salgsmuligheder.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et velfungerende team, der ser frem til at tage godt imod dig. Her er korte beslutningsveje, højt til loftet og mulighed for hurtigt at få indflydelse.
Kulturen er uformel og præget af humor, samarbejde og plads til forskellighed. Fra dag ét møder du en nærværende ledelse og en struktureret onboardingproces, som sikrer, at du kommer godt fra start.
Virksomheden har en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter, så kollegerne kommer tættere på hinanden både fagligt og personligt. Der er kantineordning, når du er i huset, samt massageordning.
Du tilbydes en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil og fælles overskudsdeling. For den rette kandidat er der desuden gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte Managing Director Pharma Michael Gandø på mobil +45 2761 4523. Du kan også læse mere om virksomheden på www.insatech.com.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 09.12.2026
JEMAC Rekruttering ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for indledende samtaler og test.
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt ved at klikke på "Ansøg".
Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat findes - så søg hellere i dag end i morgen.
Når du søger stillingen, accepterer du, at vi må dele dine data med Insatech A/S.
Bemærk, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. e-mail - du skal benytte vores lukkede rekrutteringssystem via knappen "Ansøg" nedenfor.
Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Om virksomheden
Insatech A/S har siden 1989 leveret instrumentering, ventiler, kalibrering og service til industrien i Danmark. Vi tilbyder et bredt udvalg af instrumenter inden for blandt andet flow, niveau, analyse, tryk og temperatur - samt et bredt program af ventiler til mange forskellige applikationer. Derudover råder vi over vores eget akkrediterede kalibreringslaboratorium til pharmaindustrien.
Vi hjælper kunder med at udvikle nye systemer og styringer eller modernisere eksisterende processer - og vi tilbyder også egenudviklede projektløsninger, skræddersyet til den enkelte kundes behov. Kort sagt drives vi af en passion for instrumentering, ventiler, procesoptimering og ønsket om at være din komplette løsningspartner.
Med mere end 30 års erfaring tilbyder vi teknisk viden og indsigt i branchespecifikke krav og dokumentation. Vi arbejder for fødevare-, pharma-, energi-, marine-, vand-, spildevands-, olie- og gasindustrien - og leverer egne løsninger globalt.
Virksomheden er en del af Addtech-koncernen, som består af ca. 150 selvstændige virksomheder, der leverer højteknologiske produkter og løsninger til produktionsindustrien.
Fakta om Insatech
Vidste du, at Insatech står for Instrumentation and Automation Technology, har hovedkontor i Bårse og i dag beskæftiger over 80 medarbejdere i Danmark - samt agenter i mere end 20 lande?
Vi er desuden distributør for mere end 35 brands, herunder nogle af verdens største instrumentproducenter.