Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Teknisk sælger søges med fokus på nysalg til vandværker og maskinbyggere

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Danmark
Publiceret: 09-11-2026
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Teknisk sælger søges

Vores kunde Løwener Industri oplever stor efterspørgsel efter sine tekniske produkter. Derfor søger vi en teknisk sælger.

Her får du mulighed for et job som teknisk sælger, hvor du kan kombinere din interesse for teknik med din lyst til at skabe salg.

Du får gode muligheder for at præge din hverdag og udvikle dig både fagligt og personligt. Stillingen er for dig, der trives med at tage initiativ og motiveres af at skabe resultater gennem god rådgivning og tæt kundekontakt.

Hos Løwener Industri får du en rolle, hvor nysalg er din primære opgave. Du skal opsøge og udvikle relationer til private vandværker i hele Danmark og skabe interesse for løsninger inden for blandt andet vandmålere og overvågning af vandkvalitet.

Herudover skal du drive opsøgende salgsaktiviteter over for industrikunder og maskinbyggere i hele Danmark med fokus på udvalgte produktområder inden for pumper, vakuumpumper og instrumentering.

Du identificerer nye forretningsmuligheder, opbygger stærke kunderelationer og bidrager til væksten på tværs af de prioriterede markedssegmenter.

Her kommer du til at bruge både din tekniske forståelse og din evne til at komme i dialog med mennesker. Du skal være nysgerrig på kundernes hverdag, få øje på behovene og omsætte dem til konkrete tilbud og nye samarbejder.

Du får en virksomhed med en lang teknisk historie i ryggen, erfarne kollegaer at sparre med og en leder, der bakker dig op. Samtidig får du plads til at tage initiativ og sætte dit præg på, hvordan salget skal udvikles.

Opgaver

  • Opsøge nye kunder - private vandværker og maskinbyggere i hele landet.
  • Pleje og udvikle samarbejdet med eksisterende kunder.
  • Deltage i offentlige udbud i tæt samarbejde med produktchefen for vandmålere.
  • Afdække tekniske behov og rådgive om løsninger i samarbejde med dine kollegaer.
  • Tilbudsopfølgning frem mod en aftale.
  • Planlægge kundebesøg og prioritere din salgsindsats med fokus på nysalg.
  • Repræsentere virksomheden på relevante messer.
  • Opdatere CRM med kundeoplysninger, projekter og salgsmuligheder.

Kvalifikationer

  • Minimum 3-5 års erfaring med teknisk salg.
  • Teknisk flair og interesse for at forstå kundernes behov.
  • Dokumenterede resultater som sælger.
  • Kendskab til Office-pakken og gerne CRM og Navision, men de to sidstnævnte er ikke et krav.
  • Uddannet maskinmester, VVS-installatør eller tilsvarende.
  • Dansk på modersmålsniveau og engelsk på forretningsniveau.
  • Bopæl på Sjælland.
  • En god holdspiller, der bidrager til samarbejdet og deler viden med kollegaerne.
  • Stærke kommunikationsevner og evnen til at formidle tekniske løsninger på en letforståelig måde.

Personlige kvalifikationer

Som person er du ekstrovert, og du har nemt ved at komme i dialog med andre mennesker. Du er optimistisk og selskabelig, og du kommer løbende med banebrydende idéer, som kan fremme salget.

Du er konkurrenceminded og foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du har en god portion gennemslagskraft, og du agerer med en vis selvsikkerhed.

Din utålmodighed hjælper dig til at nå dine mål, og du foretrækker en hverdag, hvor du har mange »bolde i luften«. Du ser dig selv som en igangsætter, og du er i stand til at tænke »ud af boksen« i jagten på nye salgsmuligheder.

Vi tilbyder

Du kommer ind i en virksomhed, som har et godt renommé. Du møder veluddannede kollegaer, som ser frem til at byde dig velkommen, samt en god leder, som bakker dig op i hverdagen.

Der er en fri omgangstone og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Der er mulighed for relevant efteruddannelse. Der er mulighed for firmabil eller kørsel i egen bil efter statens takster. Mange af medarbejderne har en høj anciennitet, og du kommer igennem en god onboardingproces, så du er klædt godt på til opgaven.

Du tilbydes en attraktiv fast løn, en god pensionsordning, sundhedssikring og madordning, når du er i virksomheden.

Mere information

Du er velkommen til at ringe til salgsdirektør Morten Antonsen på mobil +45 5060 3520, eller du kan besøge virksomhedens hjemmeside.

Ansøgning

JEMAC Rekruttering ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for indledende samtaler og test.

Send venligst din ansøgning og dit CV snarest ved at klikke på knappen »Ansøg«.

Ansøgningsfrist 11.12.2026

Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op - så skynd dig at sende din ansøgning.

Når du søger stillingen, accepterer du samtidig, at vi må dele dine data med Løwener.

Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger på e-mail.

Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Om virksomheden

Siden 1889 har Løwener arbejdet med tekniske løsninger til dansk erhvervsliv. Virksomheden blev grundlagt som handels- og ingeniørvirksomhed og har gennem årene udviklet sin faglighed i takt med teknologien og kundernes behov.

I dag leverer og servicerer Løwener Gruppen produkter, maskiner og løsninger til industrien, entreprenører, auto- og transportbranchen samt den offentlige sektor. Forretningen omfatter procesteknik, maskinteknik, værkstedsteknik og entreprenørmateriel.

Udgangspunktet er kundens opgaver. Med teknisk indsigt, rådgivning og service hjælper Løwener kunderne med at vælge løsninger, der passer til deres behov og fungerer i praksis. Samarbejdet omfatter både valg af udstyr og den efterfølgende service, så kunderne får værdi af deres investering.

Løwener Gruppen består af to selskaber: V. Løwener A/S, der beskæftiger sig med entreprenørmateriel og tilhørende service, og Løwener Industri ApS, der varetager industri- og værkstedsteknik.

Den lange historie er fundamentet. Fokus er fortsat på at forstå kundernes udfordringer og omsætte teknisk viden til brugbare løsninger.

Løwener Gruppen har i alt ca. 65 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Glostrup og servicecentret i Stilling ved Skanderborg.

 

Ansøg

Alle jobopslag

Technical Key Account Manager søges til spændende virksomhed i pharmaindustrien

Konkurrencedygtigt
Danmark

Technical Key Account Manager søges til pharmaindustrien

Vores kunde Insatech hjælper pharmaindustrien med at skabe sikre og pålidelige produktionspr...

se data

Teknisk sælger søges med fokus på nysalg til vandværker og maskinbyggere

Konkurrencedygtigt
Danmark

Teknisk sælger søges

Vores kunde Løwener Industri oplever stor efterspørgsel efter sine tekniske produkter. Derfor søger vi en teknis...

se data

Teknisk designer søges til spændende virksomhed i storkøkkenbranchen

Konkurrencedygtigt
Odense

Teknisk designer søges 

Vores kunde Palbo Stål søger en teknisk designer, der vil omsætte kundernes ønsker til gennemtænkte ...

se data

Afdelingsleder søges til Refako Autodele i Brabrand

Konkurrencedygtigt
Brabrand ved Aarhus

Afdelingsleder søges 

Vores kunde Refako Autodele står foran en spændende fase med fokus på at skabe vækst i deres afdeling i Brabra...

se data

Cluster Head of Deployment based in Stockholm

Competitive
Sweden/ Stockholm

Cluster Head of Deployment

Would you like to lead complex infrastructure projects across Denmark and Sweden?

Our client, Cellnex, is looking for an experienc...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)