Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Intern teknisk sælger med drive og struktur søges til spændende vækstvirksomhed

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Haslev på Sjælland
Publiceret: 06-07-2026
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Intern teknisk sælger søges til spændende vækstvirksomhed

Vores kunde, WILLBRANDT A/S, oplever stor efterspørgsel efter deres tekniske løsninger, og i den forbindelse søger vi nu en intern teknisk sælger til salgsteamet.

Vi leder efter dig, der brænder for at rådgive kunder og finde de bedste tekniske løsninger, samtidig med at du bliver en vigtig sparringspartner for både det interne salgsteam og de eksterne sælgere.

Du får en central rolle med daglig kundekontakt i Danmark og Norden, hvor du opbygger stærke relationer og sikrer, at kunderne oplever en professionel og kompetent rådgivning.

Hvis du er klar til næste skridt i din karriere, og har lyst til at blive en del af et stærkt team, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Opgaver

  • Besvarer kundehenvendelser og håndterer sager med behov for teknisk sparring.
  • Sikrer teknisk afklaring af komplekse kundeopgaver.
  • Yde teknisk support og sparring til de eksterne sælgere i Danmark og Sverige.
  • På sigt får du ansvar for egne kunder.
  • Udarbejder tilbud og følger op på igangværende tilbud.
  • Administrerer rammeordrer og rammeaftaler.
  • Deltager aktivt i interne møder og koordinering.
  • Lejlighedsvis kundebesøg sammen med de eksterne sælgere samt kundebesøg hvor der er behov for afklaring på stedet.
  • Rådgiver kunder om tekniske løsninger med fokus på at skabe salg.
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver.

Kvalifikationer

  • Minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har arbejdet med internt salg, kundeservice inden for tekniske produkter.
  • Gerne erfaring med projektstyring.
  • Erfaring med eksport og salg af tekniske produkter.
  • Du har et kommercielt mindset og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du forstår værdien af godt købmandskab og evner at omsætte det til handling i hverdagen.
  • Du bidrager med godt humør, og du er en stærk holdspiller.
  • Uddannelse: Gerne en teknisk uddannelse, men dette er ikke et krav. 
  • Sprog: Du taler og skriver flydende dansk på modersmålsniveau. Derudover behersker du engelsk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt. Kendskab til tysk og/eller svensk er en fordel, men ikke et krav.
  • IT: Du har stærke IT-kompetencer og et solidt kendskab til Microsoft Office-pakken, erfaring med at arbejde i ERP-systemer og gerne Dynamics 365 Business Central.
  • Du har gyldigt kørekort.
  • Du bor i naturlig køreafstand fra Haslev.

Personlige egenskaber

Som person opleves du som en god lytter, og du er god til kundeservice. Du er så tålmodig, at når du starter et projekt op, så bliver det også fuldført. Du har en høj grad af selvdisciplin. Du formår at bevare roen, selvom du nogle gange vil opleve, at der kan være mange forespørgsler.

Du lægger vægt på kvalitet i dit arbejde, og du er god til at få alle de små detaljer med. Når du træffer beslutninger, har du tænkt over risikoen. Skulle man beskrive dig med ét ord, ville det være ordentlighed.

Sidst, men ikke mindst, foretrækker du en direkte, men venlig form for kommunikation. Du er strategisk bevidst, og du har en god portion gennemslagskraft.

Vi tilbyder

Du får en attraktiv stilling som intern teknisk sælger, hvor du kommer til at arbejde med både små og store virksomheder på tværs af flere lande.

Du bliver en del af en inspirerende hverdag med engagerede og kompetente kolleger i en økonomisk stabil virksomhed, hvor der er frihed under ansvar og gode muligheder for at tage ejerskab over dine opgaver.

Virksomheden har en uformel kultur med masser af dynamik, hvor trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er højt prioriteret.

Du tilbydes en attraktiv lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer, samt pensionsordning, bonusordning, sundhedsforsikring og feriefridage.

Virksomheden lægger stor vægt på, at du får en god start. Derfor bliver du en del af et grundigt onboardingforløb, som sikrer, at du hurtigt falder godt til, både fagligt og socialt.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 15.09.2026.

Vi afholder dog løbende samtaler og forbeholder os retten til at afslutte processen tidligere, hvis den rette kandidat dukker op. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

JEMAC Rekruttering ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for de indledende samtaler og test. Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du tilgår via knappen "Ansøg" i annoncen.

Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail. Når du søger jobbet, giver du samtidig tilladelse til, at vi må dele dine data med WILLBRANDT A/S.

I forbindelse med ansøgningsprocessen bliver du bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse. Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte erhvervscoach Jesper Dalhus fra JEMAC Rekruttering ApS på mobil +45 2128 3409. Du kan også besøge virksomhedens hjemmeside.

Om virksomheden

WILLBRANDT er en veldrevet og international virksomhed med mere end 130 års erfaring inden for udvikling og levering af tekniske løsninger til industrien. Det danske selskab, WILLBRANDT A/S blev etableret i 1994, beskæftiger i dag 22 medarbejdere og er 100 % ejet af WILLBRANDT KG i Hamborg.

Virksomheden er specialiseret i gummi- og polyuretanprodukter til blandt andet industri og jernbanebranchen. Sortimentet omfatter blandt andet vibrationsdæmpere, kompensatorer og tekniske komponenter, der beskytter kundernes løsninger mod vibrationer, støj, slid, bevægelser og andre belastninger. Fokus er altid på kundetilpassede kvalitetsløsninger, høj leveringssikkerhed og stærk teknisk rådgivning.

Virksomheden er certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001 og kombinerer den lokale nærhed med styrken fra en international koncern, hvilket giver et solidt fundament for fortsat udvikling, innovation og langsigtede kunderelationer.

Ansøg

Alle jobopslag

Cluster Head of Deployment Customer Network Engineering and Projects

Competitive
Denmark/ Sweden

Cluster Head of Deployment wanted

Would you like to lead complex infrastructure projects across Denmark and Sweden?

Our client, Cellnex, is looking for an exp...

se data

Account Manager Responsible for Digital Infrastructure and New Markets

Konkurrencedygtigt
Danmark

We’re Looking for an Account Manager

Our client, Cellnex, is looking for an experienced Account Manager who will be responsible for generating new business and de...

se data

Key Account Manager Responsible for Denmark Largest Telecommunications Companies

Competitive
Danmark

We’re Looking for a Key Account Manager 

Our client, Cellnex, is looking for an experienced Key Account Manager who will be responsible for developing and st...

se data

Ambitiøs B2B sælger søges til virksomhed i stærk vækst

Konkurrencedygtigt
Fyn

Ambitiøs B2B sælger søges

Vores kunde, SEAMAR Scandinavia A/S, er en af Danmarks førende leverandører af fleksible mandskabsløsni...

se data

Operationel salgschef søges til spændende virksomhed i industrien

Konkurrencedygtigt
Danmark & Odense

Operationel salgschef søges

Vores kunde, LinearModul A/S, oplever stor efterspørgsel på deres tekniske automationsløsninger og søger ...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)