Vil du sælge tekniske løsninger, der skaber reel værdi for pharma- og foodindustrien?
Vores kunde Insatech A/S oplever en stigende efterspørgsel på deres tekniske løsninger inden for avancerede måle- og analyseløsninger til både pharma- og fødevareindustrien.
I den forbindelse søger Insatech A/S en projektsælger, der brænder for at gøre en forskel i markeder i rivende udvikling til at besøge kunderne i distriktet som er Danmark.
Du har lyst til at arbejde med nogle af de mest krævende kunder i branchen og trives med at skabe værdi gennem rådgivning og indsigt.
Hvis du trives med at kombinere salg, teknik og strategi, og kan se dig selv i en rolle, hvor du både får frihed og indflydelse – så er du med stor sandsynlighed et godt match til dette job.
Dine opgaver
- Projektsalg fra den første dialog til implementeret løsning
- Opsøgende salg og relationsopbygning i pharma- og foodindustrien i hele landet.
- Rådgivning og salg af instrumenterings- og procesoptimeringsløsninger
- Identificering af nye forretningsmuligheder og udvikling af eksisterende kunder
- Samarbejde med teknikere, leverandører og interne projektteams
- Deltagelse i messer og andre salgsfremmende aktiviteter
- Opfølgning på projekter og sikring af høj kundetilfredshed
- Løbende faglig udvikling gennem kurser og leverandørtræning
- Bidrage til at udarbejde tilbud og præsentationer, der matcher kundens behov
- Indsamle og dele markedsviden, så virksomheden løbende kan tilpasse sine løsninger
Kvalifikationer
- Erfaring med projektsalg eller løsningssalg, hvor dialog og rådgivning er centrale elementer
- God procesforståelse og indsigt i tekniske løsninger inden for fødevare- eller pharmaindustrien
- En kommerciel tilgang og evnen til at skabe tillid gennem faglig tyngde
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med både teknikere, leverandører og kunder
- Teknisk uddannelse – fx som maskinmester, mejeriingeniør eller tilsvarende
- Fortrolighed med Officepakken og gerne erfaring med AI-baserede værktøjer
- Dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt
- Bopæl i Østdanmark
Personlige kvalifikationer
Som person er du udadvendt og god til at komme på bølgelængde med andre. Du har et optimistisk livssyn og en overbevisende stil, der skaber tillid. Du tænker i muligheder og kommer gerne med idéer, der kan fremme salget.
Du har gennemslagskraft, arbejder målrettet og trives med at have mange bolde i luften. Du er handlekraftig, men samtidig grundig – og dit arbejde er præget af ordentlighed. Du er god til at tage beslutninger og tager ansvar for dine resultater.
Du har et naturligt drive, ser dig selv som igangsætter og motiveres af at nå dine mål. En smule utålmodighed er helt i orden – det viser bare, at du vil fremad.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et velfungerende team, der ser frem til at tage godt imod dig. Her er korte beslutningsveje, højt til loftet og mulighed for hurtigt at få indflydelse.
Kulturen er uformel og præget af humor, samarbejde og plads til forskellighed. Fra dag ét møder du en nærværende ledelse og en struktureret onboardingproces, som sikrer, at du kommer godt fra start.
Stillingen giver dig stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde, og du kan forvente omkring 80 rejsedage årligt.
Virksomheden har en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter, så kollegerne kommer tættere på hinanden både fagligt og personligt.
Du tilbydes en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil og fælles bonusordning. For den rette kandidat er der desuden gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte Managing Director Food & Pharma Michael Gandø på mobil +45 27 61 45 23.
Læs mere om virksomheden på www.insatech.com.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 10.12.2025
JEMAC Rekruttering ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for indledende samtaler og test.
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt ved at klikke på ”Ansøg”.
Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat findes – så søg hellere i dag end i morgen.
Når du søger stillingen, accepterer du, at vi må dele dine data med Insatech A/S.
Bemærk, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. e-mail – du skal benytte vores lukkede rekrutteringssystem via knappen ”Ansøg” nedenfor.
Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Om virksomheden
Insatech A/S har siden 1989 leveret instrumentering, kalibrering og service til industrien i Danmark. Vi tilbyder et bredt udvalg af instrumenter inden for blandt andet flow, niveau, analyse, tryk og temperatur – samt vores eget akkrediterede kalibreringslaboratorium til pharmaindustrien.
Vi hjælper kunder med at udvikle nye systemer og styringer eller modernisere eksisterende processer. Kort sagt drives vi af en passion for instrumentering, procesoptimering og ønsket om at være din komplette instrumentpartner.
Med mere end 30 års erfaring tilbyder vi teknisk viden og indsigt i branchespecifikke krav og dokumentation. Vi arbejder for fødevare-, pharma-, energi-, marine-, vand-, spildevand-, olie- og gasindustrien – og leverer egne løsninger globalt.
Virksomheden er en del af Addtech-koncernen, som består af ca. 150 selvstændige virksomheder, der leverer højteknologiske produkter og løsninger til produktionsindustrien.
Fakta om Insatech
Vidste du, at Insatech står for Instrumentation and Automation Technology, har hovedkontor i Bårse, og i dag beskæftiger over 80 medarbejdere i Danmark – samt agenter i mere end 20 lande?
Vi er desuden distributør for mere end 35 brands, herunder nogle af verdens største instrumentproducenter.