Bliv eksportsælger til pharmaindustrien og skab vækst på nye markeder
Vores kunde Insatech A/S oplever stor efterspørgsel på deres tekniske løsninger fra pharmaindustrien.
Vil du være med til at sælge højt specialiseret udstyr til en niche i vækst, hvor præcision og kvalitet er afgørende?
Du får en rolle, hvor du kombinerer teknisk forståelse med kommercielt drive – og hvor du bliver en vigtig brik i at sikre, at markedet får præcis det, det har brug for.
Virksomheden udvikler og sælger måleudstyr til ledningsevne i bla. WFI (Water for Injection), som bruges til kalibrering af målere direkte i processen. Virksomhedens udstyr er ISO 17025-certificeret og målrettet en industri, hvor intet overlades til tilfældighederne.
Du får samtidig en unik mulighed for at bringe behovsanalyser fra kunderne direkte tilbage til produktudviklingen.
Kunne du tænke dig et spændende eksportjob, hvor du arbejder med at opbygge nye markeder, så er du med stor sandsynlighed det perfekte match til dette job.
Dine opgaver
- Opbygning og udvikling af et stærkt forhandlernetværk i Centraleuropa.
- Deltage på relevante messer og repræsentere Insacal professionelt.
- Sambesøg hos slutkunder sammen med forhandlere – primært inden for pharmaindustrien.
- Afholde og drive salgsmøder, sammen med forhandlerne.
- Samarbejde tæt med det interne team og bidrage til videndeling.
- Teknisk produktvejledning af forhandlere og slutbrugere.
- Indgå i dialog om produktudvikling og kundebehov.
- Udarbejde budgetter og salgsstrategi i samarbejde med direktøren.
Kvalifikationer
- Erfaring med udvikling og opbygning af forhandlernetværk på eksportmarkeder.
- Erfaring med teknisk eksportsalg, gerne til pharmaindustrien (ikke et krav).
- Teknisk baggrund og erfaring med teknisk salg.
- Rejsevant og vant til at arbejde internationalt.
- Erfaring med at omsætte kundebehov til konkrete produktkrav – så input fra kunder kan bruges aktivt i udviklingsarbejdet.
- Uddannelse: Eksportingeniør, kemiingeniør, professionsbachelor i eksport og teknologi eller tilsvarende teknisk/kommerciel uddannelse.
- Sprog: Du behersker engelsk på forhandlingsniveau – både skriftligt og mundtligt. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til tysk.
- IT: Officepakken og gerne erfaring med AI-redskaber.
- Bopæl: Østdanmark – eller lokalt i Sydtyskland.
Personlige kvalifikationer
Som person er du god til at komme på bølgelængde med andre mennesker, og du har generelt en positiv holdning til livet.
Du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du har en god portion gennemslagskraft, og du er så overbevisende, at du nemt får andre mennesker med på dine forslag. Du er konkurrenceminded, og du når dine mål, selvom du møder modstand undervejs.
Du har en sikker fremtræden, og du er god til at træffe beslutninger, hvor du nøje har overvejet risikoen.
Du er god til at få alle de små detaljer med, og dit arbejde er præget af ordentlighed.
Endelig trives du bedst i en travl hverdag, hvor du har ”mange bolde i luften”. Du ser dig selv som en igangsætter, og du må gerne være lidt utålmodig for at nå dine mål.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et velfungerende team, der ser frem til at tage godt imod dig. I virksomheden er der korte beslutningsveje og højt til loftet, hvilket giver dig mulighed for hurtigt at få indflydelse.
Kulturen er uformel og præget af en god og humoristisk omgangstone, hvor man trives sammen og har plads til at være sig selv. Fra dag ét møder du en nærværende ledelse og en struktureret onboardingproces, som sikrer, at du kommer godt fra start.
Stillingen giver dig stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde, og du kan forvente omkring 80 rejsedage årligt.
Virksomheden har en aktiv personaleforening, der løbende arrangerer sociale aktiviteter, så kollegerne kommer endnu tættere på hinanden både fagligt og personligt.
Du tilbydes en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning, sundhedssikring og bonusordning. For den rette kandidat er der desuden gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Mere information
Du er velkommen til at ringe til Adm. Direktør / CEO Food & Pharma Michael Gandø på mobil +45 2761 4523, ellers kan du besøge virksomhedens hjemmeside her.
Ansøgning
JEMAC Rekrutterinmg ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler og test.
Send venligst din ansøgning og CV snarest ved at klikke på ”Ansøg”.
Ansøgningsfrist: 16.11.2025
Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op – så skynd dig at sende din ansøgning.
Når du søger stillingen, accepterer du samtidig, at vi må dele dine data med Insatech A/S.
Vær venligst opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger på e-mail.
Du skal derfor anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå via knappen ”Ansøg” nedenfor.
Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Om virksomheden
Insatech har siden 1989 leveret instrumentering, kalibrering og service til industrien i Danmark. Vi har et bredt udvalg af instrumenter inden for blandt andet flow, niveau, analyse, tryk og temperatur. Derudover har vi vores eget kalibreringslaboratorium, der udfører akkrediterede kalibreringer til Pharmaindustrien. Vi kan desuden hjælpe dig med at udvikle nye systemer og styringer til din proces eller udskifte de eksisterende.
Vi er kort sagt drevet af vores passion for instrumenter, procesoptimering og vores ønske om at være din komplette instrumentpartner. Med os som leverandør får du gavn af vores mere end 30 års erfaring, der gør os i stand til at tilbyde dig teknisk viden inden for branchespecifikke applikationer og dokumentationskrav. Vi arbejder for fødevare-, pharma-, energi-, marine-, vand-, spildevand-, olie- og gasindustrien. Vi udvikler, producerer og leverer desuden vores egne løsninger globalt til marine- og pharmavirksomheder.
Vi er ejet af koncernen Addtech, der består af ca. 150 selvstændige virksomheder, som alle sælger højteknologiske produkter og løsninger til kunder primært i produktionsindustrien.
Fakta om Insatech
Vidste du, at Insatech står for Instrumentation and Automation Technology, har hovedkontor i Bårse, og at vi i dag er over 80 Insatech’ere i Danmark og har agenter i mere end 20 lande? Vi er desuden distributør for mere end 35 brands, heriblandt nogle af verdens største instrumentproducenter.
Der er pt. ansat 78 dygtige medarbejdere i Insatech.