Projektleder søges til førende aktør inden for stålfremstilling med base i Odense
Vores kunde Hauge Stål A/S oplever stor efterspørgsel på deres tekniske løsninger. I denne forbindelse søger vi en dygtig projektleder.
Du får muligheden for at blive en nøglespiller i en virksomhed, hvor projekterne spænder bredt, og hvor både struktur og samarbejde er afgørende for succes.
Som projektleder får du ansvar for hele processen – fra de første afklaringer i opstartsfasen til den endelige aflevering til kunden.
Du bliver den, der binder trådene sammen mellem tegnestuen, produktionen, rådgivere og kunder, og som sikrer, at projekterne ikke bare kommer i mål, men gør det med høj kvalitet og til den aftalte tid.
Opgaver
- Overordnet planlægning og styring af projekterne.
- Koordinering med tegnestuen, produktionslederen, rådgivere og kunder.
- Projektafklaring i opstartsfasen i samarbejde med projektchefen.
- Kvalitetssikring af projekter i samarbejde med vores kvalitetsansvarlige (projekter udføres jf. EN1090 & DS1140).
- Udarbejdelse og opfølgning på tidsplaner, herunder sikring af fremdrift i projekterne.
- Løbende økonomiopfølgning på projekter samt rapportering til ledelsen.
- Generel aftale styring såsom ændringsanmodninger og aftaler med kunder og leverandører
- Deltagelse i byggemøder og statusmøder med kunder og samarbejdspartnere.
Kvalifikationer
- Erfaring fra en lignende stilling som projektleder inden for bygge-/entreprenørbranchen.
- Du trives med at udføre projekter i samarbejde med kolleger.
- Vant til at styre større projekter, både internt og eksternt.
- Højt fokus på tidsplaner, arbejdsmiljø og projektøkonomi.
- Praktisk tilgang til opgaverne.
- Teamplayer.
- Du har det gode humør med på arbejde.
- Uddannelse: Byggeteknisk uddannelse, gerne med håndværksmæssig baggrund.
- IT: Erfaren IT-bruger af Office-pakken og AutoCAD.
- Bopæl: I normal køreafstand til virksomheden, som ligger i Stige, lige uden for Odense.
Personlige kvalifikationer
Som person er du resultatorienteret, og du når dine mål, selvom du møder modstand på vejen. Du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du har en god portion handlekraft, og du er strategisk bevidst.
Du er god til at træffe beslutninger – og når du gør det, har du tænkt over risikoen. Du er overbevisende og god til at få andre med på dine idéer.
Du foretrækker en hverdag, hvor du har mange bolde i luften, og du ser dig selv som en selvstarter. Du må gerne være lidt utålmodig for at nå dine mål.
Du har en god selvdisciplin – og du kan godt lide, at kvaliteten i dit arbejde er høj. Du får alle de små detaljer med, og du arbejder fint under de regler, der er i virksomheden.
Vi tilbyder
Du får her muligheden for en spændende og udfordrende fuldtidsstilling i en virksomhed hvor der er højt til loftet i en uformel organisation med korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar.
Din hverdag vil være præget af forskelligartede og interessante projekter over hele landet, hvor du bliver en del af et stærkt og sammentømret team med en åben og uformel omgangstone.
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn med pensionsordning og sundhedssikring samt attraktive arbejdsvilkår. Du vil få direkte reference til projektchefen. For den rette kandidat er der gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Der stilles mobiltelefon, bærbar computer til rådighed samt mulighed for bil-/ firmabilsordning jf. nærmere aftale.
Mere information
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge os, eller du kan kontakte projektchef Daniel Kay på mobil + 45 26 32 9818
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 17.10.2025.
Vi afholder dog løbende samtaler og forbeholder os retten til at afslutte processen tidligere, hvis den rette kandidat dukker op – så send din ansøgning hurtigst muligt.
JEMAC Rekruttering ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for de indledende samtaler og test. Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du tilgår via knappen ”Ansøg” i annoncen.
Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.
Når du søger jobbet, giver du samtidig tilladelse til, at vi må dele dine data med Hauge Stål A/S. I forbindelse med ansøgningsprocessen bliver du bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse.
Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Om virksomheden
Vi har mere end 30 års erfaring inden for stålarbejde. Vores stærke og veluddannede team af medarbejdere samt moderne værksted giver os fuld kapacitet til at udføre alle typer smediearbejde. Vi fremstiller alle former for stålkonstruktioner, heriblandt indbygningsspær, stålspær, trapper, gelændere m.m.
Vi er specialiseret i kvalitetssikret arbejde inden for smedie og stålkonstruktioner.
Vi er bevidste om vores værdier, som bygger på fleksibilitet og en stræben efter det bedst mulige resultat. Dette forudsætter, at der ikke indgås kompromiser, når det gælder kvalitet.
Vi stræber konstant efter vækst og en stærkere samt bredere position på markedet. Dette er vi overbeviste om, at vi opnår gennem vores dygtige medarbejdere og deres kernekompetencer samt et vedvarende fokus på kvalitet og løbende forretningsudvikling.
Pt. er der ca. 80 medarbejdere ansat.