Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Regnskabschef søges til ledelse af økonomifunktionen

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Rudkøbing/ Svendborg
Publiceret: 18-08-2025
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Regnskabschef søges til ledelse af økonomifunktionen i vækstorienteret installations-virksomhed

Vores kunde Risbjerg Installation & Service A/S søger en engageret regnskabschef, der både kan håndtere de daglige økonomiopgaver og fungere som sparringspartner for ledelsen.

Stillingen kombinerer hands-on arbejde med ledelsesansvar for én deltidsmedarbejder. Du får ansvaret for hele økonomifunktionen – fra bogføring og løn til budgetopfølgning, rapportering og forberedelse af regnskabet til revisor.

Som regnskabschef bliver du en central del af organisationen, hvor du får indflydelse på processerne og mulighed for at præge udviklingen af økonomifunktionen i takt med virksomhedens vækst.

Opgaver

  • Ledelse og udvikling af én deltidsmedarbejder
  • Bogføring og regnskabsmæssige opgaver
  • Månedsafslutning og klargøring af materiale til revisor
  • Lønkørsel og administration af personaleomkostninger
  • Likviditetsstyring, betalinger og afstemninger
  • Rapportering til ledelse og bank, samt sparring om økonomiske beslutninger
  • Budgettering og opfølgning
  • Administrative opgaver, herunder kontrakter, forsikringer og indkøb

Kvalifikationer

  • Erfaring fra en lignende økonomifunktion, fx som regnskabschef, regnskabsansvarlig eller bogholder med ledererfaring
  • Stærk regnskabsmæssig forståelse og solid erfaring med bogføring
  • Rutineret i lønbehandling og opdateret på gældende lovgivning
  • Vant til at samarbejde med revisor og forberede årsregnskab
  • Forretningsforståelse og evne til at rådgive ledelsen økonomisk
  • IT: Rutineret bruger af ERP-systemer samt Officepakken
  • Relevant regnskabsuddannelse, fx revisor eller tilsvarende baggrund
  • Dansk på modersmålsniveau, både mundtligt og skriftligt
  • Bopæl i køreafstand til kontoret i Rudkøbing eller Svendborg

Personlige kvalifikationer

Som person er du hjælpsom og en god lytter. Du arbejder tålmodigt og struktureret, og du formår at bevare overblikket i pressede perioder.

Kvalitet er centralt i dit arbejde, og du har sans for detaljen. Du er disciplineret, beslutningsdygtig og vurderer altid konsekvenserne, før du handler.

Din kommunikation er diplomatisk, og du har en logisk tilgang til opgaverne. Ét ord, der kendetegner dig, er ordentlighed.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor samarbejde, sparring og korte beslutningsveje præger hverdagen. Ledelsen er nærværende og tilgængelig, og du får en grundig onboarding, så du hurtigt kommer godt ind i jobbet.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension og sundhedssikring. Der stilles computer, mobiltelefon og øvrige hjælpemidler til rådighed. Arbejdspladsen kan placeres i Rudkøbing eller Svendborg efter aftale.

Hos os prioriteres både faglig og personlig udvikling, og du får løbende mulighed for efteruddannelse. Samtidig vægter vi det sociale højt – med morgenmad hver fredag, fredagsgrill den sidste fredag i måneden og en årlig julefrokost, hvor din partner også er inviteret.

Her får du ikke blot et job, men rammerne for at præge din hverdag, tage ansvar og arbejde med spændende opgaver i en virksomhed i konstant udvikling.

Mere information

Ønsker du yderligere information, kan du besøge virksomhedens hjemmeside eller kontakte direktør Simon Risbjerg på mobil +45 3044 3898.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 10.09.2025.

Vi afholder løbende samtaler og kan afslutte processen tidligere, hvis den rette kandidat findes – så send din ansøgning hurtigst muligt.

JEMAC Rekruttering ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for de indledende samtaler og test. Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du tilgår via knappen ”Ansøg” i annoncen.

Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail. Når du søger jobbet, giver du samtidig tilladelse til, at vi må dele dine data med Risbjerg Installation & Service A/S. Du vil i processen blive bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse. Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Om virksomheden

Som en velrenommeret lokal aktør i installationsbranchen inden for el-køl-vvs-varmepumper-ventilation og automation har Risbjerg Installation & Service A/S gennem årene opbygget et stærkt omdømme. Vi bygger på troværdighed. Vi er et team og vi har et tæt samarbejde og et konstant fokus på udvikling – både for kunder, medarbejdere og løsninger.

Med base i Svendborg og Rudkøbing servicerer vi både private, erhverv og landbrug på Sydfyn og Langeland. Vi leverer værdiskabene løsninger, der kombinerer kvalitet og nærvær. Som en del af den landsdækkende TS-gruppe er vi altid på forkant med de nyeste teknologier, hvilket gør os i stand til at tilbyde energirigtige og driftssikre installationer.

Virksomheden beskæftiger i dag ca. 38 medarbejdere, som i fællesskab løfter alt fra mindre private opgaver til større industrielle projekter. Hos Risbjerg bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, ansvarlighed og samarbejde går hånd i hånd.

 

Ansøg

Alle jobopslag

Technical Account Manager søges

Konkurrencedygtigt
Sjælland, Fyn og Sønderjylland

Technical Account Manager søges til international virksomhed i vækst

Vores kunde Becker Danmark A/S har i mere end 135 år sat standarden inden for va...

se data

Regnskabschef søges til ledelse af økonomifunktionen

Konkurrencedygtigt
Rudkøbing/ Svendborg

Regnskabschef søges til ledelse af økonomifunktionen i vækstorienteret installations-virksomhed

Vores kunde Risbjerg Installation & Service A/S ...

se data

Afdelingsleder søges til at stå i spidsen for elafdelingen i en virksomhed i vækst

Konkurrencedygtigt
Rudkøbing

Vil du være afdelingsleder og stå i spidsen for el-afdelingen i en virksomhed i vækst?

Vores kunde Risbjerg Installation & Service A/S oplever sto...

se data

Forhandlingsvant leder inden for kalkulation og tilbud søges

Konkurrencedygtigt
Odense

Forhandlingsvant leder inden for kalkulation og tilbud søges til spændende entreprenør-virksomhed i vækst

Er du skarp til kal...

se data

Sales Development Representative Wanted

Competitive
Søndersø/ Fyn

Sales Development Representative – AgTech – International B2B

Join us in protecting the world’s harvests for a sustainable future!

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)