Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Resultatorienteret Account Manager søges

Lønniveau Konkurrencedygtigt
Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Danmark/ Aarhus
Publiceret: 24-06-2025
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette

Resultatorienteret Account Manager søges til større nordisk virksomhed i vækst

På vegne af vores kunde, Coromatic A/S, søger vi en engageret og resultatorienteret Account Manager med solid forretningsforståelse. Virksomheden oplever øget efterspørgsel og har travlt – derfor har vi brug for en salgsprofil, der brænder for at skabe værdi gennem salg af serviceaftaler. 

Du motiveres af at levere målbare resultater og formår samtidig at balancere kundernes behov med Coromatics strategiske mål. Rollen kræver kommercielt drive og stærke relationsevner – og du får en central placering i en virksomhed, hvor teknisk ekspertise og kundeloyalitet går hånd i hånd.

Du får ansvar for en portefølje af små og mellemstore virksomheder og arbejder på regionalt niveau med fokus på både nye og eksisterende kunder. Samtidig samarbejder du tæt med kolleger på tværs af tilbudsteamet, salgsrådgivere, kundekontakter og serviceleder for at sikre helhedsorienterede løsninger.

Her får du chancen for at gøre en reel forskel i en nordisk virksomhed i vækst, hvor beslutningsvejene er korte, ambitionerne høje og samarbejdet ægte.

Har du flair for opsøgende salg og lyst til at bygge stærke kunderelationer i en organisation, der bakker dig op, er du uden tvivl et godt match til denne rolle.

Nøgleopgaver

  • Pleje virksomhedens eksisterende kunder ca. 60 % af tiden og derudover udbygge distriktet med besøg hos nye kunder ca. 40 % af tiden
  • Udarbejde og eksekvere salgsplaner
  • Sikre at salgsstrategien målrettes efter de unikke behov i det pågældende marked
  • Følge op på KPI’er og handle proaktivt ved afvigelser
  • Sikre aftaler, der er både forretningsmæssigt sunde og bæredygtige
  • Tæt samarbejde med øvrige kollegaer i salgsteamet på tværs af fagområder
  • Involvere kolleger fra andre forretningsområder, når der er behov for specialiseret viden og løsninger
  • Identificere muligheder for at sælge op og lave cross-salg. 

Kvalifikationer

  • Solid erfaring fra en tilsvarende rolle
  • Det er et must, at du har kendskab til salg af serviceaftaler, eller teknisk kontrakter
  • Du trives i en rolle, hvor du både skal være eksekverende og tænke strategisk i udviklingen af din kundeportefølje
  • God kommerciel forståelse
  • Uddannelse: Du har en teknisk uddannelse som fx maskinmester, elinstallatør, bygningskonstruktør eller lignende – gerne kombineret med solid erfaring fra en teknisk-sælgende rolle
  • IT: Stærke IT-kompetencer, og du er rutineret bruger af Office-pakken
  • Erfaring med CRM-systemer og salgsrapportering
  • Sprog: Flydende dansk i skrift og tale samt engelsk på forhandlingsniveau
  • Bopæl i rimelig køreafstand til kontoret i Aarhus, du har dog hele landet som distrikt. 

Personlige kvalifikationer

Som person er du udadvendt og et ægte konkurrencemenneske. Du er god til at komme på bølgelængde med andre mennesker, og du får løbende gode idéer, der kan fremme salget. Du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation.

Du er god til at træffe beslutninger, og når du gør det, har du tænkt over risikoen. Du har en god portion gennemslagskraft, og du tror på dig selv. Selvom du elsker at vinde, er du også en ægte teamplayer.

Du foretrækker en hverdag med ”mange bolde i luften”, og du har et naturligt drive. Du må gerne være lidt utålmodig for at nå dine mål.

Du har en høj grad af selvdisciplin og er god til at få de små detaljer med. Dit arbejde er præget af ordentlighed, og du arbejder fint under de regler, der er i virksomheden.

Vi tilbyder

Her får du muligheden for at træde ind i et spændende salgsjob i en succesfuld nordisk virksomhed, hvor trivsel og resultater går hånd i hånd.

Du bliver en del af et velfungerende salgsteam, hvor samarbejde og gensidig opbakning er en naturlig del af hverdagen.

Kulturen er uformel, og beslutningsvejene er korte – det betyder, at du både bliver hørt og får lov til at handle.

Virksomheden tilbyder en lønpakke, som består af konkurrencedygtig løn og en attraktiv bonusordning, der anerkender dine resultater.

Hertil kommer frokostordning og bilordning efter aftale, bærbar PC, mobiltelefon, pensionsordning, sundhedsforsikring og en arbejdsplads med stærke sociale fællesskaber.

Det er en arbejdsplads med tydelig kommunikation, fokus på faglig og personlig udvikling og en ledelse, der er engageret i at skabe de bedste rammer for både mennesker og forretning.

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge virksomhedens hjemmeside eller kontakte Sales Director Vicki Domar Rossen på tlf. +45 2332 0850.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 08.08.2025.

Vi afholder dog løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte ansøgningsprocessen, hvis den rette person dukker op. Så skynd dig at sende din ansøgning.

JEMAC Rekruttering ApS er tilknyttet som rekrutteringsbureau og står for de indledende samtaler og test.

Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå via knappen "Ansøg" på linket i annoncen.

Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. mail.

Når du søger jobbet, giver du samtidig din tilladelse til, at vi må dele dine data med Coromatic.

Du skal være opmærksom på, at du i forbindelse med jobsøgningsprocessen bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse. Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Om virksomheden

Coromatic er Nordens ledende leverandør af løsninger til virksomhedskritisk infrastruktur.

Coromatic sikrer adgang til strøm og datakommunikation til virksomhedskritiske funktioner. Vi er her 24/7 for vores kunder – for at sikre høj tilgængelighed og produktivitet i produktionsanlæg, for at redde liv, for at sikre uafbrudt strømforsyning og for at beskytte miljøet gennem energioptimering.

Virksomhedens kunder er blandt andet finanssektoren, IT- og telekomudbydere, hospitaler, forsvaret og anden bygningskritisk infrastruktur.

Vi er passionerede omkring vores arbejde og brænder for at gøre en forskel. Vi er en virksomhed med fantastiske mennesker, der løfter i flok og spiller hinanden gode. Vi samarbejder for at vinde – både som team og sammen med vores kunder. Vi stræber altid efter vækst og udvikling – både fagligt, personligt og som virksomhed.

Coromatic tilbyder rådgivning, drift, service og vedligehold. Vi designer, bygger og driver energieffektiv, teknisk infrastruktur.

Coromatic har 800 medarbejdere og har leveret løsninger og services til mere end 5.000 virksomheder i Norden.

Coromatic er en del af E.ON-koncernen og førende i branchen.

Ansøg

Alle jobopslag

Resultatorienteret Account Manager søges

Konkurrencedygtigt
Danmark/ Aarhus

Resultatorienteret Account Manager søges til større nordisk virksomhed i vækst

På vegne af vores kunde, Coromatic A/S, søger vi en enga...

se data

Salgssupporter med sans for detaljer og systemer søges

Konkurrencedygtigt
Odense

Salgssupporter med sans for detaljer og systemer søges til vækstvirksomhed

På vegne af vores kunde Coromatic A/S søger vi en struktureret og s...

se data

Serviceleder søges til CBRE i Hedensted

Konkurrencedygtigt
Hedensted

Ny mulighed som serviceleder hos CBRE i Hedensted

Vores kunde CBRE – Danmarks største tekniske servicepartner – oplever fortsat stor vækst og s...

se data

Dygtig projektchef søges til større renoveringsopgave

Konkurrencedygtigt
Odense

Dygtig projektchef søges til større renoveringsopgave i Odense

Vores kunde Enemærke & Petersen A/S har fået et spændende projekt i h...

se data

Projektleder søges

Konkurrencedygtigt
Ringe på Fyn

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere som projektleder?

Vores kunde Toft Entreprise A/S har travlt. Den fynske entreprenørvirksomhed oplever m...

se data

© Copyright © 2002-2014 Thomas International Ltd (da-DK)