Assens Forsyning søger hermed en dygtig projektleder, til spændende projekter
Vores kunde, Assens Forsyning A/S, som er en moderne forsyningsvirksomhed, søger hermed en dygtig og ansvarsbevidst projektleder.
Du kommer til at arbejde med spændende projekter inden for bl.a. renovering af genbrugspladser, etablering af nedgravede affaldsløsninger i Assens by, og andre større og mindre projekter, som vedrører affald og udrulning af nye affaldsordninger.
Du er et perfekt match til dette job, hvis du har erfaring med tilsvarende opgaver, og hvis du er på udkig efter en mulighed for at udvikle fremtidens affaldssystemer i Assens Kommune.
Opgaver
- Overtage igangværende projekter
- Opstart af nye projekter
- Søge miljøgodkendelser
- Renovering af genbrugsplader
- Etablering af nye projekter
- Nedgravning af affalds- og genbrugsløsninger i Assens Kommune
- Koordinator for udbud på affaldsområdet
- Økonomirapportering
- Udredning og udviklingsarbejde på affaldsområdet
- Koordineringsopgaver på affaldsområdet
- Tæt kontakt med myndigheder, rådgivere og affaldskontoret
- Diverse ad hoc-opgaver
Kvalifikationer
- Erfaring med projektledelse og fortrolig med faserne i projektarbejde
- Din erfaring stammer fra et tilsvarende job fra affaldsbranchen, en kommune, en rådgiver eller tilsvarende
- Gerne indsigt i affalds- og udbudsjura
- God til teamwork – og at du har det gode humør med på jobbet
- Du har et godt kendskab til Office-pakken, især Word og Excel, og generelt har du flair for IT
- Uddannelse: Du kan være uddannet ingeniør eller anden relevant uddannelse
- Sprog: Du læser og taler dansk, gerne engelsk mundtligt og skriftligt
Personlige egenskaber
Som person er du rolig, og du opfattes som en god lytter. Du er så tålmodig, at når først du starter en opgave op, så fortsætter du til den er gennemført. Du har en høj grad af selvdisciplin, og ordentlighed præger dit arbejde.
Når du træffer beslutninger, har du overvejet risikoen, og du arbejder fint under de regler, der er i virksomheden.
Du er god til at planlægge og sætte ting i system, og du kigger tingene efter en ekstra gang for at minimere fejl. Du har en positiv og diplomatisk kommunikationsstil, og du er god til at koncentrere dig om de små detaljer.
Vi tilbyder
Du kommer ind i et kommunalt ejet aktieselskab med gode ansættelsesforhold. Det betyder også, at vi følger de offentlige overenskomster.
Du vil opleve store frihedsgrader i jobbet, og du kommer til at arbejde i en virksomhed, der i den grad dagligt arbejder for den grønne omstilling og for at passe på naturen.
En god onboardingproces og en nærværende ledelse, korte beslutningsveje samt en flad organisation med gode muligheder for at få sparring af dine kollegaer.
Du får en stabil hverdag med stor indflydelse på affaldssystemet i Assens Kommune.
Du kommer til at arbejde med spændende opgaver, som er politisk besluttet, hvor du får stor indflydelse på udførelsen.
Du tilbydes en konkurrencedygtig løn, god pensionsordning og mulighed for at tilmelde sig sundhedssikring. Derudover er der naturligvis mulighed for relevant videreuddannelse.
Du får et job med fleksibilitet i jobbet, god teamånd, humor, gensidig respekt og en god omgangstone.
Mere information
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Søren Rasmussen på mobil 4020 6941, eller du kan besøge www.assensforsyning.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
JEMAC ApS er tilknyttet som konsulent og står for indledende samtaler og test.
Du skal anvende vores lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå på knappen ”ansøg” på linket i annoncen.
Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger pr. e-mail.
Når du søger jobbet, giver du samtidig tilladelse til, at vi må dele dine data med Assens Forsyning
Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Om virksomheden
Assens Forsyning A/S er en virksomhed, der professionelt og kompetent varetager opgaverne på vand-, spildevands- og affaldsområdet.
Vi arbejder hver dag på at skabe fremtidens løsninger på forsyningsområdet, og derfor tror vi på tæt dialog og samarbejde med vores kunder.
Vi er derfor altid interesserede i at høre dine gode ideer til, hvordan vi sammen kan skabe fremtidsorienterede og bæredygtige løsninger.
Samtidig er det af høj prioritet for os, at vores kunder oplever os som en kundeorienteret og kommunikerende virksomhed med et dygtigt og serviceminded personale.
Hos Assens Forsyning A/S definerer vi samfundsansvar som: "Virksomhedens ansvar for indflydelse på samfundet".
Vi anerkender dermed en forpligtigelse over for ejere, medarbejdere, interessenter og samfundet som helhed til at integrere samfundsansvar i forretningsstrategien samt i den daglige drift.
Vores fundament for arbejdet med CSR, defineret som samfundsansvar, er de visioner, der er beskrevet i vores virksomhedsplan og forretningsstrategi samt de værdier, Assens Forsyning A/S i øvrigt ledes efter.
Samfundsansvar er dermed et bredt begreb, som dækker mange forskellige former for samfundsmæssige hensyn i forbindelse med virksomhedens drift og virke.
Pt. er der ca. 60 medarbejdere ansat i virksomheden.