Projektleder søges til byggebranchen
Vores kunde, som har ønsket at være anonym, oplever et højt aktivitetsniveau og søger af samme grund en dygtig projektleder.
Hvis du har erfaring fra en tilsvarende stilling, og hvis du kunne tænke dig at arbejde med udfordrende byggeprojekter og være med til at sætte dagsordenen inden for byggeriet på Fyn, så hører vi meget gerne fra dig.
Opgaver
- Daglig kontakt til kunder, entreprenører og offentlige myndigheder.
- Samarbejde med dit team.
- Forhandle kontrakter og indhente priser hos fagentreprenører.
- Projektering, udvikling og styring af større bygge- og udviklingsprojekter.
- Håndtering af overordnede opgaver i forhold til virksomhedens erhvervsbyggerier.
- Ansvar for, at samarbejdet med underentreprenører fungerer.
- Koordination med bygherre og rådgivere.
- Styring af økonomi på vores byggeprojekter.
- Dagligt tilsyn med byggepladserne.
- Indhentning af tilbud fra underentreprenører og leverandører.
- Bestilling af materialer.
Kvalifikationer
- Du har en håndværksmæssig baggrund, som er suppleret af en overbygning som enten bygningsingeniør eller bygningskonstruktør.
- Du har mindst tre års erfaring med at lede byggeprojekter – såvel hoved- som totalentrepriser.
- Din økonomiske forståelse gør, at de forskellige byggepladsers projekter holder det aftalte budget.
- Du dokumenterer uden problemer på skrift, og er generelt velformuleret.
- IT: Office-pakken er din hjemmebane – ikke mindst, hvad Excel angår. Derudover indgående kendskab til Revit eller tilsvarende.
- Dit kendskab til de enkelte fagentrepriser er stort.
- Du ser i det hele taget muligheder frem for begrænsninger.
- Dine dansk-kundskaber er naturligvis gode – både i skrift og tale, men et godt kendskab til engelsk vil også være en stor fordel.
Personlige egenskaber
Som person er du resultatorienteret, og du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation.
Du har en høj grad af handlekraft, og du er strategisk bevidst. Du er igangsætter og trives bedst med mange bolde i luften. Som person er du målbevidst og konkurrenceminded, og du har en sikker fremtræden.
Du er overbevisende i din kommunikation, og du kommer med banebrydende ideer. Du er god til at få andre mennesker med på dine forslag. Du har en høj grad af selvdisciplin og arbejder fint under de regler, der er i virksomheden.
Når du træffer beslutninger, har du overvejet risikoen. Skulle man beskrive dig med et enkelt ord, ville det være samvittighedsfuld.
Vi tilbyder
En særdeles spændende stilling i en vækstorienteret virksomhed, hvor du vil blive udfordret på dine byggetekniske kompetencer. Du vil blive modtaget af et topmotiveret team, som glæder sig til at byde dig velkommen, samt af en synlig ledelse.
Du tilbydes gunstige ansættelsesvilkår, som forhandles på et attraktivt niveau. Herudover vil der være forskellige former for fordele, såsom bilordning, pension og sundhedsordning.
For den rette person er der således gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Dit primære arbejdsområde vil være Fyn.
Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, så er du velkommen til at kontakte erhvervscoach Jesper Dalhus fra JEMAC ApS, som er konsulent på opgaven på mobil 2128 3409.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 28.02.2022
Du kan søge stillingen ved at klikke på, ”Ansøg”-knappen. Mærk din ansøgning, ”Projektleder”.
Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger på e-mail.
Vi forbeholder os dog ret til at afkorte processen, hvis den rette mand eller kvinde dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
Når du søger stillingen, accepterer du samtidig, at vi må dele dine data med vores kunde.
Du skal være opmærksom på, at du i forbindelse med jobsøgningsprocessen bliver bedt om at udfylde en kort adfærdsanalyse. Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Om virksomheden
Virksomheden har ønsket at være anonym, men vi kan oplyse, at virksomheden holder til centralt på Fyn, og er særdeleles likvid.