Vores website anvender cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og hjælper os med at få indblik i, hvordan brugerne anvender websitet og dermed kan vi løbende forbedre funktionerne. Hvis du fortsætter med at anvende websitet, accepterer du samtidigt, at vi bruger cookies. Find out more by clicking here.

Dette jobopslag er udløbet

Projektsælger søges til byggebranchen (VA)

Arbejdstid Fuldtid
Arb.sted Fyn/ Sdr. Jylland
Publiceret: 22-12-2018
Job start dato Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Projektsælger søges til en af byggebranchens førende virksomheder inden for VA

Nu har du mulighed for at blive en del af holdet hos ACO Nordic A/S. Virksomheden er en af de ledende aktører indenfor håndtering af regn og spildevand - baseret på innovative løsninger. Så hvis du har erfaring med projektsalg og du ved, hvad der skal til for at skabe resultater, så hører vi meget gerne fra dig. 

Opgaver

Din primære opgave vil være at få udbygget pipelinen i det fynske og sønderjyske distrikt. Du vil komme til at stå for virksomhedens opsøgende salg. Du vil desuden skulle pleje de kendte kunder og afholde projektmøder med bygherrer, rådgivere, entreprenører og landskabsarkitekter. 

Som en naturlig del af dit salgsarbejde har du også et samarbejde med projektafdelingen hos grossisterne. Vægten i dit salgsarbejde ligger dog helt klart i den direkte kontakt med brugerne. Det falder dig helt naturligt at arbejde med CRM, afrapportering og undervisning af kunder i virksomhedens produkter. 

Når der kommer udbudsmateriale, så vil du være en del af processen. Herudover arbejder du tæt sammen med back office, når der udarbejdes tilbud til kunderne. 

Din hverdag vil desuden være præget af flere forskellige former for salgsfremmende aktiviteter. Der kan være tale om netværksaktiviteter, hvor kunder besøger ACO Nordics fabrik i Tyskland, messeaktiviteter og så videre.

Kvalifikationer  

  • Du er indbegrebet af en sælger, og du er helt bevidst om, at omsætningen skabes ude hos kunden. 
  • Vi forventer, at du har mindst tre års erfaring med projektsalg.
  • Hvis du kender bygge- og anlægsbranchen, så vil det naturligvis være en ekstra fordel, men det er ikke et krav.
  • Du har en stor viden om de forskellige faser i salgsprocessen - og det gode købmandskab er vigtigt for dig.
  • Du har teknisk flair - og meget gerne tegningsforståelse.
  • Uddannelsesmæssigt er der ikke formelle krav. Du kan være handelsuddannet – eventuelt med en overbygning. Du kan også have en teknisk uddannelse i din rygsæk. Det væsentligste er dog, at du er i stand til at kunne sælge. 
  • Du formulerer dig flydende på dansk i tale og på skrift. Desuden skal du kunne gøre dig gældende på engelsk på forretningsniveau, da det er koncernsproget. 
  • Office pakken er din hjemmebane, og du er fortrolig med at anvende CRM-systemet og er bevidst om værdien heraf. 
  • Du ser muligheder, fremfor begrænsninger.  
  • Din bopæl er centralt beliggende i distriktet.

Personlige egenskaber

Som person er du konkurrenceminded og resultatorienteret. Du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation og du er strategisk bevidst. Du er både overbevisende og charmerende i din salgsstil, og du formår at etablere en god kontakt/komme på bølgelængde med dine kunder, sådan at de får lyst til at købe af dig. Du er god til at sætte ting i gang, og du trives med mange aktiviteter omkring dig. Du må gerne være lidt utålmodig i bestræbelserne på at opnå dine mål. Endelig er du god til at træffe beslutninger. 

Vi tilbyder 

En fuldtidsstilling med ansvar og gode, engagerede kolleger i et uformelt miljø. En dynamisk organisation med en velfungerende back office funktion, som er klar til at understøtte dit salg. Løn efter kvalifikationer, god pensionsordning, inklusive sundhedssikring, attraktiv bonusordning samt bilordning og hjemmekontor. For den rette person vil der være særdeles gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt. Vi stiller træning, udvikling, produkter, materialer, koncepter og et dygtigt salgsteam samt hvad du ellers kan have brug for, til din rådighed. 

Mere information 

Ønsker du yderligere information om stillingen, så er du velkommen til at besøge ACO Nordics hjemmeside, www.aco.dkeller kontakte salgschef, Michael Kristensen på mobil 28 88 55 38 for uddybende spørgsmål. 

Ansøgning 

Jemac Kommunikation ApS er tilknyttet som konsulent, og står for indledende samtaler og test. Send venligst din ansøgning og CV snarest muligt ved at klikke på, ”Ansøg”. Mærk din ansøgning, ”Projektsælger". 

Ansøgningsfrist er den 20. marts. 2019.

Vi forbeholder os dog retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Om virksomheden

Vi er specialiseret i rådgivning om design, service, installation og vedligehold af professionelle afvandingssystemer.

Vores løsninger passer til mange anvendelsesområder, herunder indendørsdræn, bademiljøer, fødevareproduktion, restauranter, veje og pladser, parkeringsområder, boligområder og industriområder.  

Vi samarbejder med arkitekter, ingeniører, udviklere og myndigheder om specificering af den optimale løsning, understøttet af hydrauliske beregninger og CAD-tegninger, der lever op til gældende lovgivning.

 ACO´s sortiment sælges gennem et bredt udvalg af distributører og grossister.

 ACO har været på markedet i Norden i mere end 30 år.

Siden etableringen af ACO Nordic i Danmark i 1994, er virksomheden vokset, blandt andet via fusion med Plastmo i 1999.

Det danske hovedkontor ligger i Ringsted. Her er der også mulighed for at besøge vores showroom.

ACO Nordic A/S er en integreret del af ACO Nordic Group, også med hovedsæde i Ringsted.


Alle jobopslag

Salgskonsulent søges til Sjælland

København/ Nordsjælland

Erfaren salgskonsulent søges til VVS-branchen på Sjælland

Vores kunde Pettinaroli A/S har travlt og mangler derfor endnu en stærk, køren...

se data

Leasingkonsulent/ Kundechef søges

DK

Leasingkonsulent/ Kundechef søges til finansiel virksomhed i vækst 

Vores kunde Dansk ErhvervsFinansiering A/S (DEF) har brug for en dygtig leasingkon...

se data

Manager søges til spændende virksomhed i Odense

Primært Odense

Dygtig manager med sans for tal og kunder søges til spændende virksomhed i hjertet af Odense

Vores kunde Baker Tilly i Odense oplever stor ordretilgang &nd...

se data

Elektriker søges til spændende virksomhed i el-branchen

Trekantområdet

Spændende virksomhed i el-branchen søger markedets hurtigste elektriker

Vores kunde El-Hjørnet ApS, i Egtved oplever stor ordretilgang og i den forb...

se data